Brev

Jeg ka ikke holde det alene længere

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år,

Det er faktisk heller ikke ok, det din søster og kæresten har gjort, mens du var der. Jeg kan godt følge dig i, at du bliver bange og utilpas. Det de gør er noget som ikke skal ske, når du er der. Det skal de holde for dem selv, og finde deres private sted. Det har du nemlig ret i, at det er privat og det skal du absolut ikke være en del af! 

Hvor er det sejt af dig, at du har skrevet herind. 

Det kan være ret svært at se ens søster snakke om sex eller måske endda komme til at se hende have sex eller noget, der minder om det – f.eks. dét, du så med tæppet.

Jeg synes, det var stærkt af dig, at du talte med din mor om det du så på deres beskeder. Det er godt at dele, så du ikke går med tankerne alene. Og din mor havde et rigtig godt svar: Det er nemlig naturligt at have sex med sin kæreste, når man er omkring 17 år. Nogle har sex tidligere og nogle har sex senere, men det er ikke forkert eller unormalt at have sex med sin kæreste, når man er 17.

Men det kan godt være svært, at ens søster næsten er  blevet voksen – og at hun gør sådan nogle ”voksenting”.

Du skriver, at du ikke har lyst til at tale med din søster om det. Men jeg tænker, at din mor skal få en snak med hende. Eller hjælpe dig med at få sagt tingene til din søster? Hvis du synes, det er svært at sige til din mor, så skriv et brev eller sms til din mor om det. Din mor skal jo passe på dig og få din søster til at forstå, at det bestemt ikke er ok, det de gør når du er der! 

Det kan være, din mor kan fortælle hende, hvad du har set, og at det gjorde dig rigtig bange og utilpas. Så din søster passer på, at hun ikke kommer til at gøre det igen.

Når man oplever ens søster sådan, kan man nemlig komme til at føle, at hun pludselig er en helt anden. Måske føler man endda, at man næsten ikke kan kende hende? Måske kan du skrive et brev, hun kan læse?

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat