Jeg hører ikke til nogle steder
Hej.
Jeg er en pige på 15, snart 16 år.
Mine forældre gik fra hinanden da jeg var 12, og det så jeg egentlig ikke det store problem i, da jeg aldrig rigtig har haft et godt forhold til min far.
Jeg har en yngre bror, som jo altid er den “søde og uskyldige” lille dreng. Det skal så siges, at han er 12 nu, og fylder 13 her i maj.
Da min mor og far flyttede fra hinanden, havde jeg ikke særlig meget kontakt med min far, og siden da har vores forhold været en ekstra smule anspændt. Jeg føler ikke at han respekterer mig, og jeg føler at han behandler min bror bedre end han behandler mig. Jeg ved godt, at de fleste søskende nok har det sådan, men jeg vil mene, at det i min situation er en del over “gennemsnittet”.
Som eksempel; Jeg bor ved min mor i Sønderjylland, og min far bor i Nordjylland. Jeg havde ikke lyst til at besøge ham i påskeferien, da jeg jo er teenager og har veninder, drenge, eksamener og andet at “se til”. Min far ringede så og sagde, at han rigtig gerne ville se mig, og gerne ville bruge tid med mig, nu hvor han havde muligheden. Han fik mig så overtalt, stædig som han er, og han hentede mig i Århus, onsdag i ferien.
Da vi så kommer til Nordjylland, nævner han at han forresten lige skal til golf, og først kommer hjem ved 21-tiden. Det skal siges at klokken var omkring 13 der. Jeg sad så alene hjemme fra 13 til 21:30, hvorefter min far og bror kom hjem.
De havde taget kinesisk med, men satte sig ind i soveværelset for at se Super Liga. Da kampen så var slut, sagde min far, at han skulle køre min bror over til en af hans venner, hvor han skulle overnatte, og at det kun ville tage 10 minutter. Efter 45 minutters ventetid valgte jeg så at gå i seng.
Dagen efter fik jeg talen om “hvordan jeg ikke kunne tillade mig at blive sur, og at jorden ikke drejer om mig”. Det er så en normal weekend/ferie ved min far.
Min mor bor nu sammen med hendes nye kæreste. Han 2 børn bor her hver 2. uge, og sammen har de fået en lille ny, Laura, som jeg betrager som min søster, selvom hun kun er halv.
Min såkaldte “papfars” børn er ikke til at holde ud. Dumme kommentarer, irriterende bemærkninger og meget andet, men det brokker jeg mig egentlig aldrig over.
Min bror derimod, kan slippe afsted med alt. Han ødelægger mine ting, råber af mig og en masse andet. Det lyder måske også som normale søskendeskænderier, men det er langt over grænsen.
Senest igår tog han min computer (imens jeg var ude og handle), og på en eller anden måde fik han knækket min kode, hvorefter han installerede en masse programmer jeg slet ikke har kendskab til, OG slettede alle mine noter fra 8. og 9. klasse. Det skal siges jeg skal til eksamen om en måned.
Jeg klagede selvfølgelig, meget oprevet, til min mor, som derefter går ind til ham og siger “ej, det må du altså ikke gøre en anden gang”. Han griner bare og siger “nej nej”. Jeg klager over at hun ikke skælder ham ordentligt ud, for han synes tydeligvis at det er sjovt, og han tager det på ingen måde seriøst, hvorefter hun mener at jeg overreagerer og jeg skal styre min hormoner.
Hvis jeg havde så meget som rørt ved hans playstation eller iPad, havde jeg fået en uges stuearrest og en mega skideballe. Jeg føler ikke at jeg kan blive ved med at flygte ud til mine veninder, og overnatte der, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.
Jeg ved ikke hvor jeg hører til.
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.