Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg høre sex lyde fra mine forældres værelse

Hej børnetelefonen

jeg er en dreng på 13 år og høre nogle urar lyde om natten.

Jeg høre mine forældre stort set hver nat have samleje sammen nogle gange er det støn og skrig og andre gange er det bare lyden af hud der klasker mod hindanden.

Mit største problem med at mine forældre gør det så meget er det med at hver gang jeg ser på min far eller mor så kan jeg ikke lade hver med at tænke på lydene fra nattens hændelser

f.eks. når vi spiser og vi snakker kan jeg nogle gange bare miste appetiten er når de fjoller rundt og siger nogle voksen ish jokes fordi så kan jeg ikke lade vær med at tænke på lydene.

Den første gang jeg hørte det var da jeg var 10 år og bare vidste at det var nogle der havde samleje sammen

Og nu hvor jeg er blivet ældre høre jeg dem oftere og oftere da jeg bliver længere oppe.

vi bor også i en andels leglighed og de har altid åben dør ind til deres værelse fordi min lillesøster kun er 7 og nogle gange ikke kan sove.

Jeg bliver også paraonid når det er jeg kan høre dem gå i seng.

Det var alt det jeg gerne ville skrive.

VH Dreng på 13 år

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Hvor er det godt, at du skriver, så du får sat ord på de tanker, du har omkring de lyde, du hører fra dine forældre. Jeg kan godt forstå, at du ikke synes, at lydene er rare at høre på. Det er jo nogle lyde som kommer fra noget, som dine forældre deler sammen privat. Det er en voksenting, som du pludselig bliver en del af.

Jeg ved, at der er mange børn, som ikke kan lide, at høre deres mor og far have samleje. Det hører vi nemlig tit om på BørneTelefonen.

Når voksne mennesker har samleje, så kommer der som regel nogle af de lyde, som du fortæller om. Nemlig støn, som somme tider godt kan være høje og lyde lidt som skrig. Også lyden af hud der klasker mod hud, kan være ret høj.

Jeg får sådan lyst til at fortælle dig, at når voksne mennesker har samleje, så er det fordi, at de har det godt sammen. Og når din mor og far har samleje og kommer med de lyde, som du ikke synes er urare, så er det fordi, at de er rigtig glade for hinanden. Du er heldig, at du har en mor og en far, som er så glade for hinanden, og som også joker med hinanden.

Men selvom det er en dejlig ting, så betyder det slet ikke, at du skal høre på det. Det er ikke meningen, at man skal gå og være paranoid inden sengetid og miste appetitteten fordi, ens forældre larmer om natten. Måske ved de slet ikke, at deres lyde er så høje, at du kan høre dem.

Jeg synes, at du skal fortælle din mor og far, at du kan høre dem helt inde på dit værelse om natten.

Du kan sige til dem, at du tit kan høre deres lyde om natten, og at du ikke synes, at det er så rart. Måske kunne du også vise dem dette brev, som du har skrevet til BørneTelefonen? Du skriver, at I sidder og snakker sammen, når I spiser, og at din mor og far også fjoller engang imellem.

Det giver mig en fornemmelse af, at der hjemme hos jer, er plads til at tale om de ting, som man tænker meget på. Jeg tror derfor, at dine forældre nok skal lytte til, hvad du har at fortælle dem.

Jeg håber, at mit svar har givet dig mod på, at fortælle dine forældre om dine tanker. Det er nemlig ikke meningen, at man skal gå i seng og være paranoid for, hvad man skal høre på. Du har allerede forklaret det rigtig godt i brevet her, så jeg er sikker på, at du nok skal kunne forklare dine forældre om lydene på en god måde, selvom det måske er lidt svært.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat