Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg føler mig ikke elsket

Hej Brevkassen

Jeg føler ikke livet er værd og livet, og der har nærmest ikke gået en uge eller måned i mit liv, hvor jeg ikke har grædt, og været ked af mig selv, eller den måde jeg lever på.

Har altid haft en nært forhold til mine forældre, og fortalt dem alting. Men ligeså søde som de kan være, har de også denne anden side, hvor deres temperament løber med dem.

De opdrager mig og mine søskende til at være stærke, og vi er særdeles ikke blevet pakket ind i vat.

Men samtidig føler jeg at de opdrager mig til en person, som jeg ikke er. Jeg er utrolig følsom pige, og der ikke plads til at man har ondt af sig selv og græde i hjemmet.

Det har så resulteret i at jeg har fået en iskold facade over for alle jeg kender, og det er sjældent nogen ser mig græde, men jeg bliver hurtigt sur og ked af det, hvis folk kommenterer på mit udseende eller andre ting,

Jeg føler aldrig jeg er god nok til mine forældre, og prøver altid at yde mit bedste, men de fortæller mig aldrig at de er stolte af mig eller jeg har lavet et stykke flot arbejde(kun meget få gange).

De viser deres kærlighed ved at give mig materielle ting. Men selve følelsen kærlighed viser de aldrig, og har derfor aldrig følt mig elsket eller vigtig i deres liv.

Jeg havde det utroligt svært fagligt i folkeskolen, og blev tit kaldt dum og jeg var uduelig. Nu er jeg så kommet på gymnasiet, hvor det går overraskende godt, men mine forældre forventer meget mere, fordi jeg snart bliver 18, føler bare ikke jeg er klar til noget af det.

Jeg har gennem hele min barndom altid haft selvmordstanker. Men jeg har altid bare gået udfra det var normalt at have de tanker, når man er ked af det, er det det?

For et par måneder siden begyndte jeg selvskadning på mig selv, da det får mig til at slappe af, og ikke græder så meget.

Jeg elsker selvfølgelig mine forældre, og ville ikke kunne leve uden dem.

Men jeg ved simpelhent ikke, hvad jeg skal gøre.

Jeg er træt, tom og kan ikke mere..

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 17 år,

Tak for dit meget ærlige brev. Det er godt, du har haft overskud til at skrive. Jeg vil prøve at give dig et svar, som jeg håber kan få din livslyst tilbage

Først vil jeg sige til dig, at det er dejligt at læse, at du holder af dine forældre, og jeg læser ikke dit brev, som at du hader dem.

Dine forældre har lige nu rigtigt meget brug for at blive hjulpet til, hvordan det er at have teenager unge, og hvordan de giver den omsorg, som lige præcis du har brug for. Jeg er sikker på, at dine forældre er overbevist om, at den måde de stiller krav til dig, er det bedste i verden, og det er det, som gør dig lykkelig. Men du mærker, at du mangler noget andet - og det er ok at mærke dine følelser og behov.

Det er så godt, at du kan mærke, hvad det er, du mangler, og at du kan sætte ord på noget af det. Det er et skridt på vejen til at få det bedre, så hold fast i alle dine refleksioner . Måske kunne du skrive dine tanker og følelser ned i en bog? Tit kan det være rigtigt rart at få tankerne ned på papir, og det kan være en hjælp til dig, når du skal snakke med dine forældre.

For at dine forældre kan ændre på deres måde at være, er det vigtigt, at du fortæller dem, hvad det gør ved dig med den måde, de stiller krav og den materielle anerkendelse. Jeg ved helt ind i hjertet, at det er super svært at få taget hul på sådan en snak, men det skal til! Du kunne bruge dit brev til os at snakke ud fra, eller du kunne måske få en af dine søskende til at være med. Det kan også være, at det er bedst at tale med en af dine forældre til at begynde med. Det mærker du nok, hvad der er bedst at gøre.

Jeg tænker, at du skal spørge dine forældre, hvornår de har tid til at lytte på noget, du gerne vil snakke med dem om. Måske kun du lave te, gå en tur eller andre måder at gøre det lidt hyggeligt? Ellers er det også ok, at du finder et tidspunkt, hvor det passer dig bedst. Det kan godt være lidt svært efter sådan en samtale at få hinanden til at holde fast på de ændringer, man aftaler. Du kunne foreslå, at I måske en gang om ugen sætter jer sammen som familie og snakkede om, hvad der var gået godt i ugen, og hvad der havde været svært.

Måske har du brug for lidt mere tid med din mor? I kunne aftale at gå en tur en gang om ugen, så I ved at den dag, giver I hinanden tid til at være sammen, snakke og lytte.

Jeg ved fra andre at det er vigtigt, at I laver en plan for, hvordan I vil ændre på det hjemme hos jer. Uden en plan kan man nemt komme til at fortsætte på samme måde.

Alt det, som jeg har skrevet, er ikke dit ansvar alene. Det er dine forældres ansvar at få skabt et hjem, hvor der er plads til den, som du er og givet den omsorg, du har brug for. Du skal bare fortælle dine forældre, hvordan du har det. Måske har dine forældre brug for lidt råd fra andre voksne. Så kan de ringe til vores ForældreTelefon på 35 55 55 57.

Hvis det hele er for meget for dig lige nu, kan du starte med at ringe til BørneTelefonen 116111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig. Eller måske har du en anden, du kender, som er god at snakke med - måske bedsteforældre eller en god ven.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat