Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er en pige på 12 år

Jeg er en pige på 12

Mine forældre er skilt og min mor har en kæreste der ikke kan lide mig og jeg kan heller ikke lide ham

vi har bodet sammen i 3 år og har snakket 2 gange på 3 år vi kan ikke være i samme lokale uden at komme op og skændes han råber af mig og kan bare ikke klare ham

og min lillesøster og mig kan heller ikke enes vi prøver at skade hindanden og min far drikker hele tiden så kan heller ikke være hos ham

har i nogle råd

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12-årige pige

Hvor er det godt, du har skrevet til BørneTelefonen. Det lyder ikke rart for dig at bo sammen med din mors kæreste, når I skændes så meget. Det må være rigtig hårdt og svært.

Du skriver også, at du og din søster prøver at skade hinanden. Måske har hun det heller ikke så godt derhjemme. Man skændes tit, når man ikke har det så godt. Det kan være en måde at få sine “øv” følelser ud på.

Faktisk bliver jeg rigtig bekymret for dig. Jeg tænker ikke, det er særlig rart at være dig, når både din mors kæreste og din søster er efter dig på den måde.

Jeg bliver nysgerrig på, hvordan din mor mon har det med alt det her. Det gør jeg, fordi det er hendes ansvar, at I har det godt derhjemme. Det virker ikke som om, hun passer på dig og din søster lige nu.

Det lyder heller ikke godt, at din far drikker så meget, at I ikke kan være der. Men måske er det alligevel bedst, I ikke er hos ham, hvis han ikke kan passe på jer.

Som barn har du ret til at føle dig tryg og passet på af dine forældre. Det betyder at dine forældre skal passe godt på dig og sørge for at du har det godt og trygt derhjemme. Hvis dine forældre har svært ved det, har de faktisk ret til at få hjælp til det.

Den kommune du bor i har noget, der hedder anonym rådgivning. Det betyder, at du på kommunens hjemmeside kan finde et telefonnummer. Her kan du ringe og fortælle, at du har det svært der hjemme og at du godt vil tale med en, som arbejder med børn.

Vi vil også rigtig gerne hjælpe dig med at snakke med kommunen. Hos BørneTelefonen har vi noget, der hedder bisiddere. En bisidder er din hjælper. I kan mødes udenfor hjemmet, og dine forældre behøver ikke få noget at vide om det.

En bisidder støtter dig i at sige alt det vigtige til kommunen, så du kan få hjælp. En bisidder kender en masse til dine rettigheder og har hjulpet rigtig mange børn og unge, som har haft det svært derhjemme. Kunne du have mod på at ringe til bisidderne?

Nummeret er 35 55 55 59, og de er super søde. Du kan også se en video her om, hvordan en anden pige fik hjælp af bisidder Anette: Terese fik en bisidder fra Børns Vilkår

For nogle kan det også hjælpe at tale med en voksne, som man føler tillid og tryghed ved. Det kan være en fra familien, en lærer fra skolen, en voksen fra en fritidsaktivitet, en venindes forældre eller en anden, som du tror vil lytte til dig. Kunne det give mening for dig?

Hvis du pludselig får brug for at tage væk hjemmefra og snakke med nogen, vil jeg gerne fortælle om Joannahuset. Du kan ringe til dem eller komme forbi. Du behøver ikke fortælle, hvad du hedder eller hvor du bor. Jeg ved jo ikke, hvor du bor, men de ligger i København. Jeg sender dig lige et link, hvis det lyder som noget for dig: Joannahuset

Du er også altid mere end velkommen til at ringe, sms eller chatte med BørneTelefonen på 116111. Vi er altid klar til at lytte til dig og hjælpe dig med, hvordan du kan få hjælp.

Det er så sejt gjort af dig at skrive til os! Så viser du nemlig, at du ønsker at få hjælp. En hjælp som kan bruges til, at du kan få det bedre i din familie.

Jeg sender dig et stort knus.

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat