Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg bryder sammen

Hej,

jeg er en pige på 13år jeg fylder 14 her til August så har snart fødselsdag.

Jeg fik sommerferie for 3uger siden, mine forældre er skilt så er hos min far nu og skal hjem til min mor i overmorgen.
Jeg har haft et hård år i år, jeg har følt mig ude, mistet venner, folk stopper med at stole på mig, mine årgang vil ikke arbejde sammen med mig og de spreder rygter om mig.

De mener jeg er “drama Queen” og har humørsvingninger konstant og derfor bare inorer mig.
Og siger fordi jeg er ordblind så bliver jeg derfor aldrig til noget

Jeg har aldrig haft et mor-datter forhold med min mor men ville da gerne, men det er mest bare såden hun køre, henter og giver mig penge når det nødvendigt

Min far er ikke så meget social, han er meget træt når han kommer hjem og er ligesom mig en meget stille person i forvejen.

Jeg sider mest på værelset begge steder for tiden, jeg har ikke lyst til at være hjemme men heller ikke hos mine venner, jeg vil bare gerne helst være alene eller sammen med nogen jeg føler tryghed hos og det gør jeg bestemt ikke hos min far og min mor går mig på naverne med stevner og konkurengser i min sport.

Jeg ved bare ikke hvordan man skal sige til sin mor på en pæn måde at hun ikke skal tage kontrol over min stemme og jeg selv vil vælge hvilke stevner jeg vil med til og jeg ikke behøver konkurengser vær måned….

og jeg ved på ingen måde hvordan jeg skal sige at jeg ikke har lyst til at bo hos min far, eller faktisk at jeg ikke har lyst til at se ham længere, det er mest på grund af min fars kæreste jeg ikke vil se ham, hun tager min mobil nogle gange og siger det fordi jeg bruger den for meget. jeg har oplevet hun læser mine beskeder og har låst mine apps og spil flere gange… jeg begynde at være hos min far 7/7 fordi min storebror var der han ser ikke min mor og min søster ser ikke min far, men min bror er svær at tale med om såden nogle ting og min søster er bare ikke en jeg tør at tale med om såden nogle ting

Mine søskende syntes os jeg er meget indelukket for mig selv, men det nok os fordi jeg er den mindste de talte meget for mig da jeg var mindre så fik ikke selv muligheden for at svare

Hvis jeg selv kunne vælge ville jeg bare gerne væk….
Væk fra alt og alle
Jeg har haft lavet et selvmordbrev og har ar i armene og på benene jeg har lukket med en lejder og har ligget på hospitalet på grund af kutning i armen og kan ikke huske hvad der skete den dag

5 ud af 7 dage i ugen græder jeg mig selv i søvne og har oplevet jeg er vognet op grædende 1 ud af 7 dage sover jeg slet ikke på grund af alt hvad der sker 3ud af7 dage er jeg bange for at falde i søvn (såden fungere det såden ca. For mig når jeg skal sove) 4/5 dage er jeg bange for at komme i skole 2/5 dage har jeg sidet grædende på skolen alene er blevet ringet hjem 4 gange på de sidste to måneder af skoleåret grædende fordi jeg ikke ku mere…

De fleste morgener har jeg prøvet at forklare jeg har det dårligt med at skal i skole men ikke kunne forklare hvorfor fordi jeg er bange for at sige det til min forældre

da vi var på lejerskole gik jeg ud i skoven for at side alene at græde (vær dag) fordi jeg ik ku mer…

Min mor er meget imod jeg skifter skole fordi jeg har skiftet så meget, men er sygisk brudt sammen inden fra til fysik af alting

Jeg føler mig fri når jeg er til sport og snakker med dem der er der og er sammen med dem dernede eller de gange jeg har vært til nordisk ungods mæsterskaber eller DM
Men ellers er jeg for det meste brudt sammen af tåre og bare ikke kan mere

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13 årige pige

Først og fremmest undskyld det sene svar på dit brev. Jeg beklager at det har taget så lang tid, at skrive til dig. Du har har krav på at få et godt svar, det vil jeg gøre mig umage med at give dig.

Det lyder som om, du har det hårdt for tiden. Både i skolen og derhjemme. Jeg kan virkelig godt forstå, at du bliver ked af det og opgivende. Derfor er det bare så godt at du skriver herind til os, tak for det.

Du er ikke nogen “drama queen” når du reagerer i din skole. Når du de fleste dage sover dårligt og er stresset, er der ikke meget overskud tilbage. Dette kan selvfølgelig være rigtig svært for dine klassekammerater at forstå. Måske ved de ikke, hvordan de skal reagere?

Det er de voksne der skal hjælpe dig og hjælpe dem, så I kan arbejde sammen. Det er lærerens ansvar, at sørge for, at alle er sammen i klassen, og at I har det godt i skolen.

Og selvfølgelig bliver du til noget, selvom du er ordblind. Jeg ved ikke om du har fået en IT rygsæk til at hjælpe dig med det? Men det er en mulighed, de fleste skoler har. Som ordblind har du ret til hjælpemidler, som kan gøre det lettere for dig.

Jeg kender rigtig mange unge, der er igang med lange uddannelser, selvom de er ordblinde. De har fået den hjælp, undervejs, de havde brug for. Ordblindhed er et handicap, som kan afhjælpes på mange fine måder. Det er noget, som dine forældre og dine lærere skal sørge for.

Din fars kæreste har ikke ret til at tjekke din mobil eller lukke ned for apps. Det er kun dine forældre, der kan bestemme, hvordan du bruger din mobil. Og ingen – heller ikke dine forældre – må forhindre dig i at bruge din mobil i længere tid ad gangen. Du har nemlig ret til at tale med dine venner uden de voksnes indblanding – også på mobilen.

Jeg synes det lyder rigtig ærgerligt, at du ikke føler du kan tale med dine forældre om hvordan du har det. For det lyder til, at du går rundt med alt for mange tanker og bekymringer alene. Er det muligt at du får talt med en af dem om dine ønsker og behov?

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil opleve at være vigtig for dine forældre. At de ser dig mere, end en der skal køres rundt til stævner og have penge. Alle børn har brug for at føle sig værdifulde og betydningfulde for deres forældre.

Selvom din far er træt efter arbejde og måske ikke er så social. Så bør han alligevel være sammen med dig når du besøger ham.
Hvordan mon du kan fortælle ham det?

Har du nogen voksne, som du stoler på? Hvis du ikke føler du kan tale med dine forældre, er der så en anden voksen du kan snakke med? Måske en lærer på skolen, eller en anden voksen i din familie?

Når du både har cuttet og skrevet selvmordsbrev, så læser jeg det som, at du er desperat for at blive hørt. Du har ovenikøbet været indlagt, så det bekymrer mig, at der ikke er taget vare på dig, så du kan føle dig tryg og glad igen.

Det er supersejt af dig, at du skriver ind til os. Jeg vil linke til nogle steder hvor du kan få hjælp og give dig en anvisning til, hvad du kan gøre.

Du kan fx ringe anonymt til din kommune og fortælle om, hvordan du har det. De har pligt til at hjælpe dig, og også hjælpe hele din familie, så de også kan støtte dig bedst muligt. Du kan læse mere Her

Du har også mulighed for at snakke med din sundhedsplejerske på din skole. Han eller hun kan også tage fat i skolen, så du får den hjælp du har brug for.

Du har også noget der hedder initiativretten. Det er din ret til at blive hørt i forhold til, hvordan du gerne vil bo, når dine forældre er skilt. Du kan læse mere om det lige her

Endelig har du mulighed for at ringe til en bisidder fra BørneTelefonen. En bisidder kan fx mødes med dig og fortælle dig, hvilke muligheder du har for hjælp og støtte. Dine forældre behøver ikke at vide I mødes, og det kan fx være på en café eller biblioteket, der hvor du bor. Du kan læse mere om bisiddere Her

Du er velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111, vi vil rigtig gerne snakke med dig, om hvordan du har det, og hvordan du kan få hjælp

Jeg synes, at det var sejt af dig at skrive til os. Det er virkelig en stor styrke, at række ud efter hjælp, når man har brug for det.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat