Hjemme hos mig..

Hej børne brevkassen.
Jeg har fået af vide at, folk de synes at jeg skal skrive her ind til jer, for at fortælle hvordan jeg har det. Jeg er en pige på 15 år og bor hos min mor, sammen med mine 3 brødre. Jeg har en tvilling søster, som går på efterskole nu.

Min mor, har lige forpagtet en bodega i byen hvor jeg bor, så nu arbejder hun næsten hverdag, undtagen om søndagen. Så næsten hver dag skal jeg passe min brødre. Min mor har fået slid gigt i ryggen, så det er mig der skal gøre alt det hårde arbejde her hjemme, fordi min mor ikke kan.

Så næsten hver dag skal jeg ordne gulvene (Vaske og støvsuge). Det er rigtig hårdt, for min mor er ikke altid tilfreds, og så brokker hun sig. Så jeg bliver ked af det, og begynder at sige noget til hende, om hvorfor hun altid skal brokke sig. Vi kommer for det meste op og skændes når jeg siger sådan til hende. Min mor fandt en kæreste i sommerferien, og nu vil de flytte sammen. Han har nogle sønner, og jeg går i parallel klasse, med en ene. Nogle gange kan mig og M (min mors kærestes søn) ikke sammen, og kommer op og diskutere, og bliver sure på hinanden.

Nå, men vil også lige fortælle at, min mor og jeg, har det ikke så godt sammen. Jeg er en pige på 15 år, som skal passe sine brødre næsten hver dag, det er jo ikke det jeg vil, jeg vil hellere lave noget som der er lidt gang i. Min mor ved godt at jeg vil på efterskole, men vi har ikke særlig mange penge, så det kan jeg ikke. Og hun vil heller ikke engang prøve at få hjælp af kommunen, for hun vil ikke af med mig, i hver dagene.

Jeg har rigtig meget brug for at komme væk hjemme fra, så derfor elsker jeg at komme i skole, hvor alle min venner er. Jeg hader tanken om at skulle hjem igen, for der er næsten aldrig noget positivitet, fra min mor af. Jeg selv er en glad pige, og jeg respektere andre som de er.

Det mangler jeg lidt af her hjemme. For et stykke tid siden var min mor og jeg blevet alvorligt uvenner, så vi snakkede ikke sammen i 3 dage. Det skete sådan at vi var på vej hjem fra min bedstemor af, fordi vi havde været ude og spise ved hende. Hun havde lige været oppe og skændes med min far over mobilen. Efter det sagde vi farvel, og min lillebror og jeg satte os ind i bilen for ikke at fryse. Da min mor sætter sig ind, begynder hun med at snakke dumt om far til mig. Jeg siger så til hende at jeg ikke vil høre på at hun sidder og sviner far til over for mig, og at det er rigtigt hårdt at de ikke engang kan snakke sammen, uden at skændes.

Det bliver min mor sur over at jeg siger, og begynder at råbe ad mig, og så bliver jeg rigtig vred, og nå jeg er vred så græder jeg. Jeg råber af hende igen, og hun bliver endnu mere sur. Da jeg kommer hjem, går jeg i seng, og putter min lillebror som jeg plejer at gøre, inde på mit værelse. Lidt senere, kommer hun op og begynder at råbe ad mig, foran min lillebror på 5 år. Jeg siger til hende mens jeg græder at hun skulle gå ud, for min lillebror skal ikke høre på at vi råber af hinanden.

Det bliver hun endnu mere sur over, og så tager hun min mobil og råber til mig at jeg får den ikke tilbage før jeg gider at snakke med hende. Jeg råbte bare til hende at hun skulle gå, og tage sig sammen! Vi snakkede ikke sammen i 2 dage. Den første nat stak jeg af ud af vinduet, hjem til min bedsteveninde. Næste dag kom jeg ikke i skole, jeg sad hjemme ved min bedstevenindes mor hele dagen og var ked af det.

De har også skrevet til denne brevkasse, for ar fortælle hvordan jeg har det. Jeg vil ikke sige at jeg har et rigtigt lortet liv, har det bare ikke så godt her hjemme. Derfor vil jeg rigtig gerne afsted på efterskole hurtigst muligt, for at komme væk. Men jeg kan ikke komme afsted, på grund af vores små penge. Og hun vil heller ikke undværre mig. Jeg tror ikke at jeg kan holde det ud ret længere. Vil bare gerne væk. Langt væk!

Hver aften tænker jeg tit på hvordan jeg kan klare det. At passe mine brødre næsten hver dag, er ikke en let ting for en pige på 15 år. Inden min mor forpagtede den bar her i den by jeg bor i, sad hun tit der nede og fik en whisky og cola og sov hjemme ved hendes kæreste. Jeg skulle gøre min lillebror klar hver morgen, sådan han kunne komme i børnehave. Og få min andre brødre op.

Jeg mangler opmærksomhed, positivitet og en lille smule samvær. Har overvejet at flytte hjem til min far men det vil min mor ikke give mig lov til. Hvis jeg gør det vil hun gå i statsamtet, og gøre sådan jeg kommer hjem til hende igen. Hun siger at jeg ikke kan få lov til det af statsamtet, selvom jeg er gammel nok. Det er kun fordi min søster flyttede fra min far fordi hun mente at han slog hende, og det har min far aldrig gjort!

Alle hjælper mig især min familie. Ved godt det er nogle lorte grunde til at have det hårdt, men prøv at sætte jer ind i mit sted. Det er virkeligt hårdt. Jeg går ikke og viser det, men det påvirker min skole, på grund af det der hjemme. Skal snart op til termins prøven, og jeg ved at jeg dumper, fordi jeg ikke er den bedste til det med skolen, men elsker nu at være der alligevel. Det var bare det jeg ville sige, undskyld alle de ord, men havde brug for at komme ud med det. Virkeligt! Mange tak.

Håber i kan svare og hjælpe mig.