Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

G

Hej ,
 jeg flyttede til Danmrak 2 år siden og jeg bor sammen med min folældre . men jeg vil ikke mere . 
min mor har ikke interesiet med mig og min far tror at jeg har 10 år måske derfor at han var altid i hjemme når jeg var lille . 
jeg kan ikke gå ind til by mere end en gang i uge . . jeg skal sidder hejmme og lære fordi jeg slut min sprog skole i denne år . men jeg kan ikke holde det ud . 
han ikke interesiet med mig han aldrig kom ind til mig værelse og han siger hele tiden at jeg er dum jeg aldrig lære men han ikke sprog mig hvordan går i skolen . han råben på mig hele tiden at jeg er 0 jeg vil have ingen ting i framtid . 
jeg skal have operation i min hjemland men han siger at vi vil laver den i sommerferie og han vil gerne send mig hvere måned lommepenge 400 kr . efter det han siger at jeg kan ikke bruge det penge . men wtf . jeg kan ikke købe ingenting fordi jeg skal have denne penge for operation . 
jeg skal også have seler på min tænder men min folældre siger når jeg bliver voksen så skal jeg selv købe den . men vi har mange penge . 2 forældre arbejde vi har et hus der i danmark og 1 i mit hejmland . hvad så ?det er normalt ? 
jeg tror at det ved ikke faktisk hvilken klasse jeg er lige nu . han er 8 år i danmark oh han ikke teller dansk så godt og han siger at jeg skal snakker perfekt efter 1 eller 2 år . jeg er prøve men det er ikke nemt . 
ehh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre . jeg kan ikke normalt snakker med ham fordi efter 2 min har råber på mig selvom jeg siger ingenting forkert.
undskyld for de fejl, men jeg skriver ikke godt på dansk.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 17 år

Tusind tak for dit brev, hvor du fortæller så åbent og modigt om dit liv og din familie. Det lyder som om, det er rigtig svært for dig lige nu og jeg er glad for, at du har skrevet til brevkassen, så du kan få noget hjælp og så du kan få det godt igen.

Jeg synes i øvrigt, at det er ret flot, at du kan skrive et brev så fint, når du fortæller, at du faktisk kun har boet i Danmark i 2 år. Så det kan du godt være rigtig stolt af.

Du fortæller, at det er svært at tale med dine forældre – og specielt din far – og at det er svært for dem at forstå, hvordan du har det. Og jeg kan godt forstå, at du ikke kan holde ud, at han råber af dig og taler til dig på den måde. Det er slet ikke okay.

Jeg tænker, at det kunne være godt for dig at tale med en voksen om, hvordan tingene er lige nu i din familie, og som måske kan hjælpe dig med at få sagt nogle af de ting til dine forældre. Nogle gange kan det være svært at ændre på den måde, man taler eller er overfor hinanden på i en familie, og så har man brug for en person, som kan hjælpe med det. Hvad tænker du mon om det?

Det kunne måske være en idé for dig at tale med en lærer fra din skole? Eller måske er der en anden voksen, som du er tryg ved og som du tænker kunne være god at tale med?

Det kan også være en idé at tage dit brev med og mit svar, så den person du taler med, har en bedre mulighed for at forstå, hvad det er som er svært og som fylder for dig. Det kan være en rigtig god støtte for dig selv, til at få sagt de svære ting.

Du skriver også, at du ikke føler, at din mor er interesseret i dig. Det er jeg ked af at høre, men jeg håber også, at det kunne hjælpe på jeres forhold, hvis I kan få talt lidt mere om, hvordan du har det. Så I alle får mulighed for at høre og sige de ting som er svære, uden at nogen behøver at råbe. For det er ikke rart at være i.

Det lyder som om, du føler dig meget presset af dine forældre – både i forhold til deres forventninger til dig med sprog og skole, men også i forhold til dig som person. Mon det er rigtigt forstået? Der findes en rådgivning, som hedder Etnisk Ung, og som jeg tænker måske kunne være god for dig i forhold til de ting.

Det er en anonym rådgivning, som fx hjælper unge som dig, der føler sig pressede af deres forældre. Du kan læse lidt mere om dem her:

http://www.etniskung.dk

, og du kan kontakte dem på 70 27 76 66 døgnet rundt.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for at tale lidt mere med en rådgiver. Det er gratis og anonymt og den er åben alle dage fra kl 11-23.

Det er ofte sådan, at når der er noget som er svært og som fylder meget, så kan det føles næsten uoverskueligt, hvis ikke vi får talt med nogen om hvordan vi har det. Derfor er det så godt, at du har skrevet herind og jeg håber, at du kan bruge mit svar til at komme videre herfra.

De kærligste tanker fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat