Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forældre og søskende

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14 årig pige

Tusind tak for dit brev. Hvor er det godt, du har skrevet til BørneTelefonen.

Jeg kan godt forstå, det påvirker dig og din far meget, at du og din bror skændes. Du har helt ret i, at skænderier påvirker vores psykiske overskud, uanset om vi er børn eller voksne.

Jeg kan virkelig godt forstå, du savner den tid, hvor dine forældre var sammen, og I ikke havde jeres skænderier. Måske savner din far og bror også den tid?

Nu er du og din bror blevet ældre siden dine forældre boede sammen. Det er ofte i teenageårene, der sker store fysiologiske og psykologiske forandringer. Så er det helt almindeligt at søskende kan have svært ved at rumme hinandens følelser og humør svingninger.

Jeg kan godt forstå, at du i kampens hede er kommet til at sige noget, som du ikke mener. Ofte hjælper det på samvittigheden, efterfølgende at sige det ikke var sådan ment, når begge parter er faldet til ro.

Jeg ved jo ikke om du og din bror også er sammen hos din mor. Og om det måske er anderledes der?

Måske ønsker din far og din bror også at stemningen skal være anderledes, når I er sammen. Det kan være svært som den eneste, at kunne ændre på måden at være sammen på. Mon du kan fortælle din far, at du savner, at I ikke skændes.

Du fortæller, at din far forsøger at stoppe dig og din bror i at skændes. Derfor tror jeg, din far også ønsker en forandring. Hvis det er svært for dig at fortælle det til din far, kan du jo overveje at vise ham dit brev og eventuelt mit svar. Jeg håber at du, din far og din bror sammen kan tale om, hvordan I ønsker jer at være en familie.

Hvis du synes det hele går i hårdknude, så vil jeg fortællle dig, at du har du ret til at bede om en snak i det der hedder Familieretshuset. Det er en slags ‘skilsmissekontor’, hvor børn kan få hjælp, når deres forældre er skilt.

Når du er over 10 år, har du det, der hedder initiativret. Det betyder, at du kan bede Familieretshuset om at holde et møde med dig og dine forældre. Det kan fx være et møde om, hvor du skal bo. Eller hvor tit du skal se din, som du ikke bor hos. Men det kan også være om, at du er ked af konflikterne mellem din far, bror og dig.

Din initiativret betyder ikke, at du selv kan bestemme. Det er dine forældre og Familieretshuset, der bliver enige om det. Men de skal lytte til dig. Og dine ønsker skal tages med i deres overvejelser.

Hvis du vil bruge din initiativret, kan du ringe til Børnenes Skilsmissetelefon på telefonnummer 20600550. Du kan også skrive et brev til Familieretshuset. Print brevet her.

Det kan også være, at du kan bede en voksen, som du kender, om at hjælpe dig med at skrive brevet til Familieretshuset. Måske en lærer på din skole, en pædagog på din klub eller en anden voksen.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Du skal vide, du ikke er den eneste, der oplever, at det er svært ikke at skændes. Der er faktisk flere børn og unge, der skriver til Børnetelefonen som dig. Hvis du har lyst til læse om, hvordan det er for andre, kan du se nærmere på det her link: Hvad er Børn Hjælper Børn?

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116111

Alt det bedste til dig og din familie fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat