Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Føler mig ikke tilpas hos mine forældre

Hej

jeg er 15 og jeg føler mig ikke tilpas hos mine forældre.

de er skilte men jeg føler ikke at de tænker nok på hvad jeg har brug for og at de hele tiden kun tænker på dem selv.

er der noget jeg kan gøre for at føle mig mere tilpas hos mine egne forældre.

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år.

Det er ikke godt at du ikke føler dig tilpas. Det kan være svært når ens forældre er skilt. Nogle forældre skilles ikke altid som gode venner og det kan skabe en dårlig stemning, som man som barn tit mærker. Nogle forældre snakker desværre også skidt om den anden forældre. Og det kan være svært som barn, fordi de føler sig splittet, da de jo stadig godt kan lide deres mor og far. Selvom de er skilt.

Nu ved jeg jo ikke, hvordan det er du ikke føler dig tilpas. Måske det kan skyldes noget af det, jeg har beskrevet. Men det er ikke godt, at du ikke føler dig tilpas.

Mon du har snakket med dine forældre om det? Det er vigtigt at de ved,hvordan du har det. Selvom de er skilt,  så skal de jo stadig passe godt på dig. Måske du kan prøve at snakke med dem, når du er hos dem. Fx en dag hvor du hjælper til i køkkenet med madlavning, så kan du måske prøve at fortælle, at du ikke føler dig tilpas. Og fortælle hvad det er dig gør dit utilpas. Så kan det være I sammen kan finde ud af hvad der skal til, for at du kan få det bedre. Hvad tænker du mon om det?

Det kan være svært, at skulle tale med sine forældre.Hvis du har det sådan, kunne du måske snakke med en god lærer fra din skole? Læreren kan holde møde med dine forældre, hvor du sammen med din lærer kan få fortalt hvordan du har det. Hvis dine forældre får brug for rådgivning er de meget velkommen på vores ForældreTelefon 35555557

En anden mulighed er også at du bruger Børnenes skilsmissetelefon 20600550 - her kan du få hjælp og rådgivning om, hvordan dine forældre kan få dig til at være mere tilpas, når du bor hos dem begge. Du kan også tale om, at dine forældre kan mødes med en rådgiver i Statsforvaltingen og tale om det.

Det er i hver fald vigtigt, at du ikke går med dette alene. Så tal med nogen om det, så du bliver tilpas igen.

At du skriver herind fortæller mig, at du faktisk er rigtig god til at mærke dig selv, og føle hvad der er rigtig og forkert for dig. Og dette er en rigtig stor styrke. Det er ikke alle der kan det.

Du har ret til at have det godt. Og du har ret til, at dine forældre hjælper dig med at have det godt. Og forældre har oftest også et ønske om, at deres barn har det godt. Nogen gange ved de bare ikke hvad de skal gøre. Så det er så flot, at du er så god til at mærke dig selv. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen.

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat