Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fars kæreste

Hej BB
Jeg er en pige på 17 år som går og er rigtig ked af det. Mine forældre blev for sådan 2,5 år siden skilt, og et halvt års tid efter fandt min far en anden kæreste. De har været sammen siden da, og han er helt klart glad med hende, ingen tvivl om det.

Jeg kender hende ikke super godt, i det jeg var væk et helt år og først mødte hende for et halvt års tid siden. Og så har jeg desuden ikke gjort det helt store for at lære hende at kende. Jeg har det så svært med det hele. Hun virker rigtig sød, og ja min yngste søster kan super godt lide hende.

Tilbage i Januar fik min far konstateret kræft, hvorefter han begyndte at tilbringe mere tid med hende, hvilket jeg sagtens kan forstå at han havde brug for. Men i den sidste periode har jeg følt mig så hjælpesløs, fordi jeg intet kan gøre ved sygdommen og fordi jeg ikke har tid til at være ligeså meget sammen med min far som hans kæreste har det. Jeg følte ligesom at hun igennem sygdomsforløbet var utrolig ked af det, hvilket selvfølgelig giver mening, men jeg stod tit tilbage med følelsen “du har kendt ham to år, og han er min far.” Vores relation til ham er helt forskellig og jeg selvom det lyder forfærdligt egoistisk så føler jeg at jeg har ret til at være mere ked af det end hende.

Jeg føler at hun nogle gange godt kan overtage lidt for meget, da hun på det sidste har hjulpet super meget til, vasket tøj, lavet mad, ryddet op osv. Det er selvfølgelig en kæmpe hjælp, men samtidig føler jeg også det er helt forkert der går en anden person, næsten fremmed for mig, rundt i vores hjem og laver det hele.

Jeg føler ikke jeg kan snakke med min mor om det, for jeg vil ikke gøre hende ked af det, og min far kan jeg slet ikke snakke med om det, for jeg ved jo han er glad for hende. Jeg har ikke lyst til at sige noget om alt det her, fordi jeg ved at det ville gøre ham ked af det, og fordi jeg ved at det alligevel ikke ville ændre på noget, så i stedet siger jeg ingenting, hvilket gør både ham og mig kede af det.

Min far og jeg var super tætte engang, men er ligesom faldet så langt fra hinanden, at jeg slet ikke kan finde ud af at være glad når jeg er omkring ham. Jeg fortæller ham ingenting og vores forhold er helt gået i stykker efter mine forældre gik hvert til sit. Både han og jeg prøver at forbedre det, men jeg kan bare ikke. Jeg føler at han har svigtet mig, selvom han på ingen måde har det, og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal komme videre herfra. Hver gang kæresten er på besøg går jeg op på mit værelse og ligger bare og græder, for jeg kan stadig slet ikke klare tanken om det.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, og jeg håber i har nogle gode råd.
Mange hilsner mig

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Mange tak for dit brev. Jeg forstår, at situationen og relationen med din far er både svær er frustrerende, efter at dine forældre gik hver til sit, der kom en ny kæreste til og din far har fået konstateret kræft. Det er mange store og overvældende ting!

Der er altså ingenting at sige til, du synes det er svært. Derfor er det også rigtig godt, at du skriver, så du ikke skal gå med det selv.

Lad mig starte med at sige, at du er en meget reflekteret pige. På dit brev kan jeg forstå, at du har gjort dig rigtig mange flotte overvejelser om, hvad der gør dig ked af det, og hvad der påvirker relationen til din far negativt. Men jeg ser også en håb om, at det skal være anderledes. Jeg vil forsøge at give dig nogle råd til, hvad du kan gøre.

Du beskriver, at du undlader at snakke med din far omkring din frustration, fordi du ikke vil gøre ham ked af det. Det fortæller mig, at du er villig til at gå meget langt for at passe godt på din far. I mellemtiden fortæller du bare også, at det påvirker din relation til din far negativt. Du fortæller, at I ikke er tætte, og ikke snakker så meget sammen bl.a. af den grund, hvilket gør jer begge kede af det.

Så måske det kan være det værd at snakke med din far og risikere at gøre ham ked af det for en tid, for at I ikke begge skal gå at være kede af det. Ved at snakke med ham så giver du ham også muligheden for at gøre det anderledes, så I måske kan få det bedre. Og sådan kan du også lytte til og passe på dig selv. Jeg håber, du kan følge mig?

Hvis jeg har forstået det rigtigt, så fylder din fars nye kæreste en del, på negativ vis. Du oplever, at du ikke har så meget tid med din far, og at hun tager meget over.

Det er meget naturligt, at du kommer til at savne tid med din far. Det hører vi også fra andre børn og unge, når deres forældre skilles, og de får nye kærester. Men du ser også, at din fars kæreste er sød, og at din far holder meget af hende. Jeg forstår derfor det dilemma, du står i.

Du kan eventuelt lave en for-og-imod-liste over fordele og ulemper ved at skulle snakke med din far om det hele eller dele af dine frustrationer. Sådan kan det måske være lettere at overskue, om der er dele, du kan snakke med din far om, som samtidig kan lette din situation.

Alternativt kan du måske snakke med din fars nye kæreste om, at du savner tid alene med din far. Måske hun vil hjælpe til med at skabe stunder, som du og din far kan nyde sammen alene?

Ellers kan det også være en god idé at bruge noget tid til at lære din fars kæreste at kende. Det kan måske være en hjælp, at det er rarere at være sammen med både din far og hans kæreste, og på den måde få mere tid med din far. Men det skal kun være, hvis du har lyst og overskud til det.

I det hele taget, vil jeg også råde dig til at snakke med nogen om dine frustrationer, og når du er ked af det. Det kan være andre i familien, en lærer, venner eller veninder. Det kan være en stor lettelse at ”komme af med det”, så man ikke skal gå med det selv.

Du er en meget omsorgsfuld og betænksom pige. Jeg kan forstå flere steder i dit brev, at du er bange for at gøre dine forældre kede af det, hvis du fortæller dem om hvordan du har det. Men du skal vide, de er jo dine forældre og kan godt tåle at høre det. Ja, jeg vil faktisk sige, jeg tror de vil være glade for du åbner op og fortæller om hvordan det er at være dig. Det kan godt være, de bliver lidt kede af det som en start, men kedafdethed er også en del af livet og helt ok. Jeg tænker det er bedre for dig og dine forældre at være kede af det sammen, end at du sidder alene på dit værelse. Nogen gange kan det være en forløsning at få grædt ud sammen og så komme videre derfra.

Forældre ønsker deres børn det bedste, og nogen gange må man hjælpe dem til at hjælpe en, hvis du forstår? Altså ved at åbne op og lukke dem ind. Selvom du er en ung kvinde og snart voksen, så har man stadig brug for at være deres datter og have dem til at støtte dig op af og græde ud ved. Det er ikke for store krav at stille.

Du skal vide, det er også en mulighed at få rådgivning eller deltage i nogle gruppeforløb for andre, der står i lignende situationer. Det kan være rigtig hjælpsomt. Det kan fx være ved Kræftens Bekæmpelse, som har både rådgivning og sorggrupper.

Jeg håber, at du kan bruge mine råd og vil bruge din enorme styrke til at ændre de ting, du har behov og mulighed for at ændre. Men også at du på sigt kan finde dig til rette med de omstændigheder, som du måske ikke har mulighed for at rette op på.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat