Kære pige på 16 år.
Jeg kan godt forstå, at du beder om hjælp, når du hverken befinder dig godt hos din mor eller hos din far. Det lyder ikke spor rart for dig, at både din far og din mors kæreste er så styrende, at du bliver bange og ked af det.
Hvordan reagerer din mor, når hendes kæreste er hård og irettesættende over for dig? Er hun der, når det sker?
Det er meget tit svært for et barn eller en ung, når en ny kæreste flytter ind i hjemmet. Jeg har talt med mange børn, der føler sig i klemme, når det sker. Som udgangspunkt må man sige, at det er din mor, der først og fremmest skal opdrage dig. Kæresten må holde sine meninger tilbage, for du er ikke hans barn. Desværre gør han det ikke - og derfor er det vigtigt, at du får din mors hjælp til at få ham til at forstå, at han skal behandle dig anderledes.
Jeg vil foreslå, at du får snakket med din mor om problemerne med hendes kæreste. Det er ikke i orden, at han piller dig ned, så du bliver så ked af det. Jeg håber, at din mor vil snakke med sin kæreste om, at han skal holde sig tilbage i forhold til dig, og at det er hende, der først og fremmest skal opdrage dig. Mange finder ud af det ved at aftale, at hvis kæresten er uenig i, hvad der sker, er det de 2 voksne, der snakker om det bagefter, så barnet eller den unge ikke bliver involveret. Hvis din mor har brug for at snakke med en rådgiver om det, er hun velkommen til at ringe til Forældretelefonen på 35555557.
Jeg kan godt forstå, at du bliver utryg af at opleve, at din far har ændret sig. Det lyder som om, han ikke har det så godt for tiden. Det kan sagtens have noget at gøre med, at han er ked at det efter bruddet med sin kæreste. Men han skal alligevel behandle dig godt. Og du skal være tryg derhjemme - hvilket også betyder, at store ændringer ikke skal ske uden at du bliver informeret og får støtte til at håndtere det. Hvor må have været svært for dig at komme hjem til en helt ændret familie efter din fars brud med kæresten. Det lyder desværre ikke som om din far har været opmærksom på dig i det. Mon I har fået talt om det? Og har du fået sagt farvel til kæresten og hendes børn? Af få taget ordentligt afsked kan være vigtigt - så måske skal du tale med din far om det?
Jeg tror, det vil være rigtig godt, hvis nogle voksne uden for familien kan støtte dig lidt det næste stykke tid. Og også hjælpe med at få en snak med både din mor og din far om din trivsel derhjemme. Nogle gange er forældre så optagede af deres egne problemer, at de ikke helt får opdaget, at deres børn ikke trives. Men hvis andre voksne taler med dem om det, "åbnes" deres øjne tit lidt mere.
Det lyder til, at du lige nu er på en efterskole, Mon der er en af lærerne her, du har lært godt at kende? Jeg vil nemlig råde dig til at vise din lærer dit brev og måske også mit svar - sådan at det kan være begyndelsen på en snak om, hvordan du har det. Din lærer vil kunne støtte dig ved både at tale med dine forældre - men også ved at være der for en snak, hvis du bliver ked af det. Hvad tænker du mon om den ide?
Det kan også være, at du har et familiemedlem, som du kan betro dig til, og som kan tale med dine forældre? Eller en venindes mor eller far, Vigtigst er det, at dine forældre får standset op og får set lidt på, hvordan du har det i alt det nye med kærester og ex-kærester.
Endelig vil jeg sige, at mange enlige fædre kan være usikre på, hvordan de skal forholde sig til deres teenagedøtre, og de har tit stor glæde af at tale med andre. Måske har din far også brug for det? Så er han er selvfølgelig også velkommen til at ringe til ForældreTelefonen. Vis ham eventuelt mit svar - så kan han læse at rådet kommer fra os.
Hvis mine råd til dig ikke gør, at du får det bedre hos din mor og din far, vil jeg foreslå, at du henvender dig til Ungerådgivningen i din kommune. Du kan se adresse og tlf.nr på kommunens hjemmeside, og du kan henvende dig anonymt, hvis du vil. Her vil en sagsbehandler lytte til dig, og I kan snakke om, hvad du kan gøre for at få det bedre - hos både din mor og din far.
Mange gode tanker fra BørneTelefonen
