Kære pige på 11 år
Det lyder ikke som en særlig rar følelse. Har du talt med ham om det?
Hvis du ikke har dét, synes jeg, at du skal gøre det.
Du kan eventuelt skrive det til ham i et brev. Mange gange er et brev en god start på en vigtig samtale.
Du kunne også prøve at tale med din mor om det. Så kunne hun måske hjælpe dig med at få talt med din far. Var det en idé?
Måske handler om, at han kan mærke, at du bliver mere og mere selvstændig og får dine egne meninger, og det kan han ikke rigtig forstå.
Du er måske blevet ældre, uden at han har opdaget det. Det kan nogle gange godt få forældre til at virke sure.
For det meste er det fordi, at forældre ikke lige forstår, hvorfor deres børn pludselig ikke gør, som de plejer. Altså at I ikke altid er enige om tingene eller at du gør tingene på din egen måde.
Men børn udvikler sig jo hele tiden, og det går rigtig stærkt. Derfor bliver man ikke bare ved med at gøre, som man plejer. Og de voksne kan nogle gange ikke følge med.
Men det er bare ikke ok, at han næsten altid er sur på dig. Derfor er det godt, at du vil gøre noget ved det.
Du kunne måske vise din far dit brev og mit svar til dig. Det kunne måske også være en god start på den snak, I har brug for.
Du er også velkommen på 116111, så kan du snakke eller smse med en rådgiver
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
