Kære A....
Hvor er din lillesøster heldig, at hun har en storesøster som dig. En storesøster, der elsker hende og savner hende. Jeg kan forestille mig, at hun også savner dig, når du er hos din mor.
Når du har sådan et tæt forhold til din lillesøster, kan jeg godt forstå, at det er svært for dig at være væk fra hende. Og jeg kan også godt forstå, at når du elsker hende så højt, så du kan blive bange for at miste hende. Sådan er det nemlig med sådan nogle stærke følelser som f.eks. kærlighed.
Men det kan være rigtig hårdt at have det sådan, så måske kunne du gøre noget, så savnet bliver lidt mindre.
Jeg har en fornemmelse af, at du måske går alene med det, og at du måske ikke har fået fortalt din mor og far om, hvordan du har det. Hvis det er rigtigt, vil jeg foreslå, at du gør det. Det hjælper nemlig altid at dele de svære følelser med andre. Måske kan du mærke, at det lettede dig lidt at få skrevet dit brev.
Jeg ved ikke, hvordan du har det med at snakke med din mor om ting, der sker hos din far? For nogle børn kan det være svært, fordi de er bange for, hvordan mor eller far reagerer, så på en måde beskytter de deres forældre lidt. Måske tænker du, at din mor bliver ked af det, hvis du ikke er glad, når du er hos hende?
Hvis det er sådan for dig, skal du huske på, at din mor er den voksne, og at hun som din mor sikkert gerne vil vide, hvordan du har det, både når du er glad, og når du er ked af det. Du har jo også som hendes datter brug for at blive trøstet, når du er ked af det. Og som du selv skriver, er det jo ikke fordi, du ikke kan lide at være hos din mor, men fordi du savner din lillesøster.
Måske kunne du også aftale med din far, at han og din lillesøster ringer og siger god nat til dig. Jeg ved godt, at hun nok ikke kan sige så meget endnu, men bare at høre hendes lyde kan måske berolige dig lidt.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
