Kære dig!
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er skuffet over, at din far ikke selv har fortalt dig, at han har et forhold til en mand. Jeg synes, det er stort af dig, at du skriver, at du intet har imod, at din far er til mænd, men at det er skuffelsen og følelsen af, at han ikke vil stå ved det, der fylder hos dig. Jeg tror, der er mange, som ville blive overraskede eller måske forskrækkede over, at opdage sådan noget om deres far, men det virker som om, at du tager det helt roligt. Det synes jeg virkelig er sejt!
Når jeg læser dit brev, får jeg fornemmelsen af, at det vil være for meget for dig, hvis du skal gå og vente på, at din far selv skal fortælle, at han har et forhold til en mand? Det kan være, at han ikke har sagt noget, fordi han har svært ved at finde ud af, hvordan han skal sige det til dig. Måske er han også bekymret for, hvordan du vil reagere. Derfor tror jeg, at det vil være en rigtig god idé, hvis du siger til ham, at du godt ved det. Det vil sikkert lette jer begge to meget, når det er blevet sagt højt, og I kan tale åbent om det. Jeg tror det er vigtigt, at du siger til din far, at du intet har imod, at han er til mænd, som du skriver i brevet til BørneTelefonen, men at du er skuffet over, at han ikke har fortalt dig det, og at du føler, at han ikke vil stå ved det.
Hvis du synes, det er svært at snakke med ham om det, kan du måske skrive et brev til ham, hvor du fortæller ham, at du godt ved det, og at det er helt ok for dig.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ønsker dig al held og lykke.
De kærligste hilsner fra
BørneTelefonen
