Familie

Kære ”anonym”.

Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du fortæller om din veninde. Jeg må starte med at sige, at du er virkelig et stort menneske med et godt hjerte… Tænk at bruge så meget energi på at tænke på din venindes ve og vel og oven i købet skrive og bede om hjælp, det er der ikke mange, der gør. Stor respekt til dig.

Når jeg læser din fortælling om din venindes liv, tænker jeg, at hun har det rigtig svært. Hun er rigtig heldig, at hun sådan en som dig i sit liv, for det lyder som om, at hun ikke har ret mange andre…

Selvom du er en stor støtte for hende, så tænker jeg, det er vigtigt, at hun får fortalt til en voksen, hvordan hun har det… Måske kunne hendes klasselærer komme ind over her? Det lyder som om, at der også er brug for, at der bliver gjort noget i skoletiden…?

Det lyder på dit brev heller ikke som om, at din veninde har et særlig godt forhold til sine forældre… Måske kunne hun tilbringe mere tid sammen med dig hjemme hos dig, hvis I snakker med hendes mor… Du skriver ikke noget om dit forhold til dine forældre, men måske kunne din mor være en støtte her… Måske kunne hun snakke med din venindes mor..?

Husk, at du også kan ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en sød rådgiver - måske var det en ide at foreslå din veninde at prøve at ringe ind? Måske kunne du være der sammen med hende og støtte hende, hvis hun har lyst til at prøve det..?

De bedste ønsker BørneBrevkassen