Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er det okay, eller ej?

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 14 årige pige.

Det lyder til, at du i lang tid har forsøgt at få folk til at lytte til dig uden held. Hvor er det dog bare uretfærdigt. Fordi det ser godt ud på overfladen, behøver det bestemt ikke at være sådan det er under overfladen. 

Hvis du er i tvivl, om nogen ville tro på dig, så håber jeg, at mit svar kan vise dig, at jeg tror på dig og gerne vil hjælpe dig. Desværre så kender jeg dig jo bare ikke, så det jeg kan er at lytte og vejlede dig til, hvordan du kan få hjælp så der lyttes til dig og ikke mindst, at du bliver taget seriøst i det du fortæller sker hjemme. Det er jo ingen måder ok - det er faktisk ulovligt, det der sker 

Så hvordan skal du gribe det an? Du kan kigge efter en voksen? Er der en voksen i dit netværk som du stoler på, som du føler at du kan sige det her til og vil støtte dig? Fx ved at vise dit brev og mit svar. Det kunne være en på skolen, sundhedsplejersken, lægen eller måske en voksen fra dine fritidsaktiviteter?

Du kan også selv kontakte din kommune, og fortælle hvad du bliver udsat for. Hvis du kigger på din kommunes hjemmeside er der et hovednummer, du kan ringe til og blive sendt videre til fx en sagsbehandler eller børne - og familieafdelingen. Det kan være at tale med en eller at underrette om de ting, der foregår hjemme.

Du har også mulighed for at få hjælp til at tale med kommunen af en voksen fra BørneTelefonen. Vi kalder det for en bisidder, som sikrer dine rettigheder, går med til møder og sørger for at du bliver hørt og støtter dig at få tingene sagt. For at få en bisidder kan du ringe eller skrive ind til os på BørneTelefonen 116111 - det er gratis.  

Bisidderen kan også snakke med dig om, hvad der kommer til at ske for dig og for den person som udsætter dig for vold og seksuelt misbrug, hvis du er bekymret for det - og bisidderen står på din side og hjælper dig, så længe du har brug for det. Du kan læse mere om vores bisidder her:

Så der er altså flere muligheder for at få hjælp, og hvis du bestemmer dig for, at du helst vil have, at BørneTelefonen skal hjælpe dig, så får du en bisidder, som hjælper dig med at fortælle alting til dem fra kommunen.

Måske har du lige brug for at tænke over, hvem du skal fortælle det til, men du skal vide, at vi er klar til at hjælpe dig på BørneTelefonen. Du er anonym, når du ringer, og nogle børn vælger at starte med at snakke om det, uden at fortælle, hvem de er, før de beslutter sig for, om de vil have en bisidder. 

Det er helt ok bare at ringe og snakke lidt om det hele, og så lægge på igen, hvis det føles for uoverskueligt lige nu. Og hvis du synes, det er lettere at skrive om det, kan du logge på chatten eller sende en SMS til 116111.

Som jeg skrev i starten af dette brev, så tror jeg på dig. Jeg tror på at en rig og tilsyneladende ”forkælet” pige, også oplever slemme ting og også har behov for at blive lyttet til.

Jeg håber derfor at mit brev har givet dig inspiration til hvem du kan henvende  dig til. Jeg håber, at du kan finde modet til at tage endnu et skridt imod at få den hjælp, som du du har ret til og er vigtig at du får.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat