Er bange for at miste min bedste veninde
Hej, jeg er en pige på femten år, som har har det rigtig hårdt.
Min lillesøster på tretten er syg med kræft, og er ofte indlagt med den ene af mine forældre. Jeg har også en lillebror på syv, og han kræver rigtig meget opmærksomhed, så jeg får ikke selv specielt meget.
I starten af min søsters forløb (det startede i sommers) var alle mine venner der for mig, men efterhånden er flere og flere faldet fra. Jeg havde en kæreste, som jeg var rigtig glad for, men han var mig utro med min bedste veninde, og derfor tog vi en pause fra hinanden i tre ugers tid. Derefter er vi sammen, og han siger, at nu bliver alt godt igen. Men dagen efter slog han op over skype. Det er var i starten af December. Jeg tilgav min bedste veninde med det samme.
Jeg skærer i mig selv, og det er min veninde godt klar over. Det første stykke tid efter jeg fortalte hende det, var hun meget opmærksom på det, og tjekkede hele tiden -men det gør hun ikke mere. Hun har været sur på mig en masse gange, og skænderierne har været ret voldsomme. Hun har følt, at jeg glemte at spørge ind til hende, og kun koncentrerede mig om mig selv. Og så en masse andre ting.
Men sagen er den, at jeg nu er så bange for at gøre noget galt, at jeg er kommet til, at skubbe hende fra mig. Inden for de sidste to uger, har hun ændret sig fuldstændig. Hun virker så ligeglad med mig, når vi skriver sammen -hvilket vi gør hver dag, flere gange om dagen. Uanset hvad jeg gør, er jeg bange for, at hun bliver sur på mig.
Jeg kan virkelig ikke klare at miste hende. Jeg er desperat for, at få vores gamle venskab tilbage. Jeg skrev til hende i sidste uge, og forklarede hende hvordan jeg følte. Hun blev sur og sagde, at det er mig, som har ændret sig og ikke hende. Jeg blev ved med at forklare, men hun forstod det overhovedet ikke, og gik til sidst i seng.
Lige siden har jeg følt, at der er en masse spændinger imellem os. Jeg ved ikke om det er forklaret godt nok, eller om jeg kan få nogen form for hjælp fra Jer… Jeg er bare så ked af det hele tiden, også grundet det med min søster osv.
Jeg har ikke rigtig andre venner end min bedste veninde… Jeg har længe ikke fortalt hende om, hvordan jeg generelt har det, for vil ikke tale for meget om mig selv. Jeg er virkelig ved at gå helt ned, og hvis jeg mister hende, så kan jeg ikke se nogen grund til at skulle leve.
Mit største ønske er, at min veninde og jeg bliver gode igen, og jeg ikke længere vil være bange for at gøre noget galt, og vi ved, at vi er der for hinanden altid…
Hvad kan jeg gøre?
P.S. undskyld at brevet blev så forvirrende