Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

En far som onanere, når ens mor er i det andet rum

For flere måneder siden da min far skulle køre mig på arbejde, så er der noget i radion med en mand som havde skrevet ind om sin kone og så også en dame som kommenteret noget om sin mand. Noget med nogle ting som var irriterende om dem. Kan ik helt huske det. Men så begyndte min far at snakke geimt om min mor -omkring hendes tøj og det altid var så grimt.

Lige siden har jeg ikke kunne tænke på det.
Jeg har værelse på 1 salen, og ved siden af er vores badeværelse. Jeg er så oppe til sent og min mor sover. Min far er så på badeværelset og jeg kan ikke undgå at høre, det, for vores toilet er et man kan høre, bare ved at sætte sig på det.

Jeg bliver så ked daf det og sætter mig på gulvet, begynder og græde og har ikke lys til at være her mere. Jeg kan høre at toilettet larmer meget, som om han sider og onanere. Jeg åbner døren og spørger hvornår han er færdig, for jeg føler at det er mit ansvar. Han kommer så ud, og jeg får lys til at slå ham.
Mit problem er også, at jeg føler en vrede for ham. Jeg får lyst til at slå ham, og give ham et blåt øje.

Aldrig den nat har jeg følt mig mere knust inden i.

Jeg er begyndt på, at lytte når han er i bad, for jeg føler han også onanere. Jeg kan høre han siger nogle lyde, (har slev en kæreste, så jeg ved hvordan det lyder, når en får orgasme) og jeg føler at det hele tiden er mig som skal gøre noget, for at han ikke gøre det -som fx at banke på døren og råbe hvornår han er færdig. Den eneste grund jeg gør det for, er fordi jeg ved min mor bliver knust.

Jeg kan ikke lide være med at være bange for at han gør det, så være gang har jeg ikke lyst til at være på mit værelse når han er i bad.
Den ene dag min kæreste var på værelset, så spurgte han “hvad er det for en lyd” og jeg svarede så,“ det ved jeg ik” og så satte jeg musik på. Jeg vidste godt hvad min far lavede…

Senere den måned, så havde jeg en fornemmelse på at han onanerede til porno. Jeg banker igen på døren og spørg hvornår han er færdig. Jeg lytter så, og kan høre han hiver noget papir af og går så ud. Jeg går hen i skraldespanden og kan se der ligger noget papir krøllet sammen. Jeg lugter og så ved jeg godt havd det er…
jeg kommer ned og skal spise aftensmad og må holde rørene sammen. Jeg begynder at græde og sige jeg godt vil have værelse på min brors værelse i kælderen (han er flyttede hjemmefra). Jeg siger så at det på grund af jeg har haft ocd og det, men inden i ved jeg godt hvad det er. Jeg snakker grimt til min far, og håber på han godt kan se hvorfor at jeg vil skifte værelse.

Tænkt jeg skal ændre sådan noget, kun på for ikke at jeg ender med at slå ham.
Lige soden har jeg ikke haft lys til at spsie, og har haft kvalme hele tiden. Jeg ringede til min læge på grund af min mor sagde det og snakkede med hende om det, men jeg ik ikke sige til min mor hvorfor at jeg har kvalme hele tiden. (Jeg ved godt det på grund af det her)

Jeg kan ik lade være med at tænke på det min far gør. Jeg føler mig så opgivende inden i. Jeg har snakket med min Virkelig dejlige kæreste som er virkelig støttende, og han sagde jeg ik skulle sige noget, for min mor skal ikke blive ked af det. Jeg kan bare ik lade være med at tænke på det, for jeg føler det er min skyld hvis ikke jeg hele tiden forstyrrer min far, så han ikke gør det.

Skal jeg sige det til min far, at det går mig på? Skal jeg snakkede med min læge om det? Jeg kan ik smile foran min mor, og så vide min far gør det -for det nok ikke sidste gang han gør det.

Jeg døjer selv med tanker omkring selvskade (heldigvis har jeg den en så godt kæreste som har hjulpet mig til ikke at gøre det. Vi har været sammen i snart 3 år) og jeg har snakket med psykolog fordi jeg har haft anoreksi og ocd, og vil virkelig ikke snakke med en igen, men jeg kan ikke gå med de tanker selv.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære ung på 17 år

Det er godt nok et stort ansvar, du har taget på dig. Jeg kan så sandelig godt forstå, du ikke længere kan gå alene med disse tanker.

Det lyder også som om rollerne er bytte rundt hjemme hos jer, så det er dig der passer på dine forældre, istedet for at det er dem, der passer på dig.

Jeg tænker, at du nok godt ved det. Men jeg vil lige sige det alligevel, så du ikke er i tvivl: Du har ret til at være tryg hjemme og blive passet på.

Hvorfor mon det er kommet dertil, at du tager ansvaret for din mor på dig?

Måske du oplever, at din mor ikke kan passe på sig selv. Måske du oplever, at dine forældre ikke har det godt sammen og du prøver at hjælpe dem? Ja der kan være mange grunde til, at du tager det ansvar. Jeg ved det jo ikke…

I dit brev beskriver du så præcist de følelser, der ramte dig, da din far talte dårligt om din mors tøj. Jeg kan godt forstå, at du ikke kan glemme din fars ufølsomme kommentarer. Jeg kommer til at tænke på, om du dengang sagde din far imod? Måske ikke. Nogle gange siger man ingenting, fordi man bliver så overrasket og ked af det. Måske var det sådan for dig?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du ved, at din mor vil blive ked af det, hvis hun finder ud af at din far onanerer? Kunne der være en chance for, at hun godt ved det. Og at det ikke vil være noget problem for hende?

Grunden til, at jeg spørger om det, er fordi det jo er meget normalt at onanere. Stort set er det alle mænd og kvinder gør det, også selv om de er gift eller har en kæreste. Egentlig er det vel meget okay, at man gør det på badeværelset. Måske man nogle gange glemmer, at andre kan høre det? Som du selv er opmærksom på, så er der meget lydt, og det kan være svært ikke at lytte.

Det er jo selvfølgelig også helt almindeligt, at du reagerer på, at du kan høre at din far onanere. Det vil de fleste helst ikke være vidner til. Jeg synes også, det er en god ide, at flytte ned i kælderen. Det var en virkelig god ide, du fik.

Hvad tror du, der ville ske, hvis du viste dine forældre dit brev til os og vores svar til dig?

Kunne der være en mulighed for, at de ikke er klar over, at du kan høre din far onanere? Og at din irritation skyldes, at prøver at passe på din mor? Kunne der være mulighed for, at du og dine forældre sammen kunne finde en måde at løse det på?

Måske vil dine forældre egentlig gerne vide, hvordan du faktisk har det, så de har en mulighed for at passe på dig?

Men måske har du slet ikke forældre, som du kan tale med på den måde?

Ikke alle har forældre, som helt forstår og fornemmer, hvordan de skal passe på deres børn. Ikke alle voksne er gode til at vide, ‘hvad man gør’ og ‘hvad man ikke gør’ i det hjem, som de selv og deres børn skal trives i. Ikke alle forældre er gode til at sætte grænser for sig selv.

Jeg tænker på, om det hele kan hænge sammen? Din meget store ansvarsfølelse overfor din mor, de manglende grænser (du fornemmer hos din far) og den OCD og anoreksi, der tidligere har ramt dig? At du har lyst til at slå din far? Og måske også andre ting, du ikke har skrevet om i brevet…?

Hvis du fornemmer en sammenhæng, er det slet ikke godt at gå rundt alene med tankerne. Det er for svært at skulle hjælpe sig selv – man har brug for andre mennesker! Og du siger da også ligeud, at du har brug for en eller flere at tale med. Ja, som din indre stemme fortæller dig, så magter du ikke at gå alene med tankerne og følelserne. Du fornemmer selv dine behov så klart.

Du fortæller at du tidligere har gået hos en psykolog men ønsker ikke at gøre det igen. Måske du bare har brug for at gå hos en anden psykolog eller en anden voksen, der kan hjælpe dig. Nogle gange skal man tale med flere, før man finder den rette. Det er jo vigtigt, at man er tryg ved den, man taler med og oplever, at samtalerne hjælper.

Du har også mulighed for at kontakte LMS , som kender en masse til anoreksi og andre former for selv-skade. Psykiatrifonden hjælper også unge med svære udfordringer i livet, du kan her undersøge muligheden for hjælp i din kommune. Du er jo selvfølgelig også velkommen til at ringe til os på 116 111 og så kan vi sammen undersøger yderlige muligheder for hjælp. For hjælp skal du have, det er et alt for stort ansvar du har påtaget dig. Og det er ikke dit ansvar. Det er dine forældres ansvar.

Kærlig hilsen Børnetelefonen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat