Drengebesøg?

Kære Pige på snart 14 år,

Tak for dit brev. Hvor er det godt, du har skrevet. Dit problem er ligeså meget velkomment i BørneBrevkassen som alle andre. Jeg kan godt læse, at det er svært for dig lige nu at få taget hul på drengebesøg hjemme hos dig, og det forstår jeg godt, for det er ikke noget, du har prøvet før.

Først vil jeg sige til dig, at det er dejligt at læse, hvordan du har det med dine forældre. Og det er dejligt, at du har lyst til at have drenge med hjem som noget naturligt. Det er dejligt for forældre, når deres børn har lyst til at tage deres venner/veninder med hjem. Det betyder, at man som forældre kan få lov at være en lille del af sit barns teenageliv, og det er altid rart som forældre, når man få lov at se hvem ens teenagere hænger ud med. Kunne det tænkes, at dine forældre allerede godt ved, at du har lyst til at have drenge på besøg, når de selv er begyndt at sige, som du beskriver, at du godt må se drenge osv.

Jeg kan godt forstå, at det er svært at få spurgt, og det er en følelse, som du deler med mange unge, der skal fortælle deres forældre om drenge første gang. Mange undgår at tage drenge med hjem for at undgå den snak, som du så sejt har valgt at tage med dine forældre. Jeg tænker, at du selv har en fin og let måde at sige: ”Hej - er det i orden, jeg får besøg af Anders?” Når du har sagt det, vil dine forældre måske spørge lidt ind til, hvem han er, fordi de interesserer sig for dig, og så har du fået taget hul på den næste del af dit ungdomsliv hjemme hos dine forældre.

Det ved jeg godt lyder let, men tit er tanken om sådan et spørgsmål meget værre end virkeligheden. Du fortjener at kunne tage drenge med hjem. Jeg kan læse, at du virkelig har lyst til at kunne bidrage til dine venner med et sted at være, og at du gerne vil have, at det skal være naturligt. Dine drenge venner er heldige at have en ven som dig, der gerne vil have dem med hjem som noget helt naturligt.

Du skriver, at det, du har sværest ved, er at spørge, om du kan have besøg af en dreng. Men jeg ved fra andre, at de føler sig pinlige over hvad deres forældre kan finde på at sige til ens venner og veninder, når man tager dem med hjem. Da vil det være helt i orden at sige til sine forældre om ikke, de bare kan nøjes med at sige hej de første par gange og ikke stille spørgsmål eller forsøge på at være sjove, så man på den måde kan blive ligeså stille tryg ved at have drenge med hjem.

Jeg håber, du kan finde lidt mere mod til at få spurgt dine forældre. Måske kan det være en hjælp at øve sig i, hvad du skal sige foran et spejl, så du har prøvet at sige ordene for dig selv først. Måske har du brug for flere råd til at få spurgt dine forældre, så kan du altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

Held og lykke fra BørneTelefonen