Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

De lange nætter!!!!!

Hej….
Jeg har længe tænkt at prøve med et brev, da jeg synes det er svært at chatte og snakke med jer… For et eller andet blokere i mig… Og bare et “forkert” ord fra jer får mig til at klappe helt i eller tænde af. Jeg føler mig alene, men kan ikke snakke med nogen…. Og når jeg ikke kan snakke med nogen om det helvede indeni er der jo ingen der kan hjælpe.

Det virker så håbløst…. Tænker nogen gange at hvis der bare var sket noget for nyligt, så der var nogle ord… Og en grund til at trøste mig … Give mig lov til at græde og være lille. Men jeg har jo mange ting at snakke om, men det er fortid – en fortid jeg bare helst vil glemme… Jeg vil ikke have noget med det at gøre, det skal bare forsvinde!

Jeg er så panisk angst for at nå ind til kernen, så bange for at se på det som gør allermest ondt. Og jeg ved jo at tingene nok skal bearbejdes før jeg kan slippe det og komme videre.. Men jeg tør ikke! Tit nærmer jeg mig, og mærker en forandring og udvikling men så skynder jeg mig tilbage i de gamle og trygge mønstrer….og så kan jeg starte forfra igen og igen!!!!

Jeg er så træt af kun at overleve, jeg vil også gerne leve…. Men hvordan?! Jeg kan ikke holde ud at være i min krop som er så fyldt op af et stort kaos af tanker og følelser .. Og en smerte som bare borer sig dybere og dybere – jeg bliver kvalt, jeg er fanget! Jeg kan sidde med veninderne og stadig føle mig alene i verdenen selvom at jeg er omgivet af skønne mennesker. De ser ikke smerten og tårerne bag mit smil og min enorme selv-kontrol…

Ønsker bare nogen gange at jeg kunne smide facade , græde og vise hvor ulykkelig jeg er. – men det er altid om natten at gråden overmander mig – på tidspunkter hvor alt har lukket, hvor alle sover – jeg er helt alene. Min mor er psykisk syg og min far et kæmpe røvhul – de er skilt… Jeg har altid boet ved min mor, og skulle passe på hende, skjule sandheden… Udadtil var og er alt jo fint. Og folk skulle bare lige vide….. 🙁
 
Når jeg bliver vred på min mor får jeg bare lyst til at råbe til hele verdenen hvordan vi i virkeligheden har det… … At min mor er så fjern, at hun nærmest er helt væk… At jeg savner hende selvom at jeg sidder lige ved siden af hende. At hun er træt hele tiden og intet kan… At hun græder i dagevis og fortæller mig at jeg er bedre tjent uden hende. At hun har meget skiftende kærester, den ene værre end den anden…. At hun lader mig være alene med dem… Og specielt den ene som er totalt psykopat som boede hos os i 4 år, som vi af og til flygtede fra og som hun var bange for – hvordan kunne hun tage på aftenvagt og lade mig være med ham derhjemme helt alene….

Han gjorde de værste ting ved mig! Og jeg har været vidne til hvordan han gjorde min mor ondt….. Jeg hører det hele inde i hovedet, jeg ser filmen igen og igen…. Jeg er så bange! Men jeg kan ikke snakke med nogen, det sidder fast indeni…. Og min far, hvor var han?!

Han havde min lillebror boende, sammen med hans kone og hendes to børn. Mit værelse blev overtaget, min plads blev taget… Jeg var ikke længere en del af dem….. Jeg kunne ikke tilpasse mig, jeg hørte ikke til. Føler mig ekstremt meget svigtet af både min mor og far…. Min far hader jeg, men hvorfor?!

Min mor kan jeg ikke hade, hun er så skrøbelig at hun knækker hvis jeg puster til hende. Jeg er så ked af det lige nu…. Så bange, så vred på hele verdenen… Så dybt ulykkelig…. Savner en mor der var MOR, som ville tage mig i hendes arme, og fortælle mig at alt er okay! Ville ønske at en eller anden ville komme og samle mig op, jeg er gået helt fra hinanden! Jeg vil passes på, krammes og trøstes …. Men ingen ser, hører og forstår mig… Ingen kan nå mig .. Tør ikke lade nogen komme så tæt…. Mærket omfavner mig, griber mig og kaster mig ned i dybet! :'( :'( :'(

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 17-årige pige…

Mange tak for dit brev, hvor er det flot, at du har modet til at skrive hertil, og hvor er du god til at skrive om, hvordan du har det!

Jeg er ked af, at du ikke har følt dig hjulpet af vores BørneTelefon eller BørneChatten og jeg håber at dette svar i BørneBrevkassen er bedre for dig…

Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå at det er rigtigt svært for dig at få arbejdet med de problemer du har, og jeg kan godt forstå, at du kommer til at vende tilbage til de gamle velkendte mønstre… Du har oplevet nogle meget svære ting, som børn/unge ikke selv kan eller skal klare.. De har brug for nogle voksne der hjælper dem og når du ikke har fået den nødvendige hjælp og støtte, så har du længe været overbelastet.
 
Jeg ved ikke, om dig og din mor nogensinde har haft kontakt til kommunen? Det du beskriver med, at du har dækket over din mor, er en helt normal ting, som mange børn, der har det svært hjemme kommer til at gøre… Men det er vigtigt for dig og for alle dem, at der er voksen, der får lov til at komme ind og se ”ridserne i lakken”.

Grunden til jeg skriver det, er at når man er barn af en forælder, der har det så skidt som du beskriver din mor har det, så kan man som barn ikke selv hjælpe sig ud af det… Er der mon nogle voksne du stoler på, som du kunne tale med om alt det her? Jeg ved, at det er rigtigt svært for dig, men jeg tror, du har brug for hjælp, og som du selv skriver bliver man nødt til at tale med nogen om det, før at man kan få hjælp…

Umiddelbart tænker jeg, at du er så dygtig til at formulere dig skriftligt, at du måske kunne starte med at vise en voksen, du stoler på, det her brev, måske svaret også, eller måske et helt nyt brev? Det kan evt. være en tidligere folkeskolelærer eller en venindes forældre?

Du kan også gøre noget helt tredje og sende et brev til kommunen hvor du beskriver hvordan du har det, så kan du skrive dit cpr. Nr. og navn på… Så skal de kontakte dig og din mor, for at finde ud af, hvordan de kan hjælpe dig…

Jeg tænker, at du har det så svært, at det er vigtigt at kommunen bliver involveret.. Det er en god ide hvis du kan få kontakt til dem snarest muligt, da der desværre ikke er lige så mange muligheder for hjælp, når man er blevet 18 år inden man kontakter kommunen…

Hvis man er under 18 år, når man kontakter kommunen og stadig har kontakt til dem når man fylder 18, kan man komme ind under nogle særlige regler til man bliver 23. De regler (efterværn) betyder, at man i børn og unge stadig kan hjælpe med nogle forskellige ting..

Jeg ved at det kan være rigtigt svært at få sagt de ting man skal sige når man taler med folk på kommunen, derfor har du ret til at have en bisidder med… En bisidder er en voksen der skal støtte én i at tale med kommunen, det kan være en du kender i forvejen og stoler på, men det kan også være en fra Børns Vilkårs BisidderKorps… Du kan læse mere om bisidderkorpset på denne hjemmeside.

Psykiatrifonden har en åben anonym rådgivning, der kan alle pårørende, kollegaer, venner osv få rådgivning i forhold til den person man kender der har psykiske problemer.. Måske det kunne være en ide for dig? Du kan kigge på denne hjemmeside www.psykiatrifonden.dk

Jeg må sige, at jeg er ret bekymret for dig og håber, at du kan finde en voksen, der kan hjælpe dig videre.. Jeg håber, mine forslag har givet svar på nogle af de spørgsmål, du havde.. Hvis du har behov for mere, er du altid velkommen til at kontakt Børns Vilkår igen, enten på BørneChatten, BørneTelefonen på 116 111 eller her igen i BørneBrevkassen.. 

Alle de bedste ønsker til dig fra
BørneBrevkassen.

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat