Bange for min far!

Kære pige på 11 år

Det er rigtig godt, at du rækker hånden ud og beder os om hjælp, så du får fortalt nogen, hvordan du har det.

Jeg synes, at du skal fortælle din mor, hvordan du har det. Selvom hun måske også er bange for din far, så kan hun godt være en støtte for dig, når du er bange og ked af det.

Og så synes jeg, at du skal fortælle til din lærer, at du mangler venner, og at du har det svært derhjemme. Det er enormt vigtigt, at der bliver gjort noget ved begge dele.
Alle mennesker har brug for venner. Og det kan din lærer godt hjælpe dig med. Også uden at det bliver sagt i hele klassen. Der er mange måder, man kan arbejde med den slags. 

Det er sådan, at hvis man går og er bange derhjemme, så er det svært at være udadvendt og opsøge andre børn, når man er ude.
Det skal du helt klart have noget hjælp til; både af dine forældre og af din lærer.

Når et barn har det dårligt derhjemme eller i skolen, så er det skolens pligt at hjælpe. Så hvis du fortæller dem, hvad der er galt, og hvad du er bange for, så finder de ud af, hvordan de skal hjælpe dig. Du skal ikke stå alene med det her.

Jeg ved ikke, hvorfor din far har forandret sig og opfører sig så aggrssivt, som du fortæller, men det lyder ikke særlig godt. 
Han har det formodentlig rigtig dårligt af én eller anden grund. Og det kommer så helt forkert ud.
Det lyder som om, at han også har brug for hjælp. Men det kan han ikke få, hvis ingen ved, at han har det dårligt og opfører sig sådan, som du fortæller.

Kunne du prøve at tale med dine bedsteforældre om det? Altså din fars forældre? De kan måske også se, at han har forandret sig.
Du kunne også tale med din mors forældre eller nogle andre i familien, som du har tillid til.
Det virker lidt som om, at din fars måde at være på er en familiehemmelighed, som ingen tør sige noget om. Og det er rigtig skidt for jer alle tre.
Hvis ingen siger noget, så ved ingen, at I har brug for hjælp. Så det er vigtigt, at du siger noget til din lærer (eller en pædagog fra klubben), hvis du ikke føler, at familien kan hjælpe.

Hvis du har brug for at tale med en voksen, som du ikke kender, må du meget gerne kontakte BørneTelefonen på telefon, sms eller chat. Nummeret er 116 111.
Du er anonym, og det er gratis. Vi kan ikke se dit telefonnummer. Vi vil meget gerne tale med dig og prøve at hjælpe dig så godt, vi kan. 
Vi kan fx hjælpe dig med, hvordan du får fortalt tingene til en voksen.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen