Hej og tak for dit brev.
Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når du ikke føler, at din mor giver dig opmærksomhed.
For mange børn, er det også forvirrende og svært, at ens mor eller far begynder at se nye mænd eller kvinder.
Når man har det som dig, er det meget vigtigt, at man taler med nogen om det. Derfor er det så flot og godt, at du har skrevet herind.
Jeg tænker, at din mor måske slet ikke ved, hvordan hun får dig at føle.
Måske ved hun heller ikke, at du ved hvad hun skal, når hun siger hun skal hjem til en veninde. Eller at hun skriver med en masse mænd.
Hvordan ville det være, at fortælle hende det? Hvis det er svært for dig at sige det lige ud, kan du altid skrive det, som du gør her i brevet.
Det kan også være, at der er en voksen i dit liv, som kan hjælpe dig med, at fortælle det til din mor? Og som kan sørge for, at der bliver lyttet til dig og at du bliver taget alvorligt.
Det er de voksnes ansvar, at give deres børn omsorg og tryghed. Måske skal din mor mindes om, at sådan som det er nu, er det ikke trygt og rart for dig.
Jeg håber, at du vil samle mod til og tale med din mor. Eller få hjælp til, at tale med hende.
Det er vigtigt, at din mor ved hvordan du har det. Og at hun giver dig den opmærksomhed, som du fortjener og behøver.
Hvis du får brug for, at tale mere om, hvordan du kan sige det til din mor eller få noget hjælp, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116 111.
De bedste hilsner
BørneTelefonen
