Kære pige på 10 år, Tusind tak for dit brev! Du fortæller om en masse ting, der sker i dit liv, og jeg kan godt forstå, at du føler dig knust og ked af det. Jeg er glad for, at du skriver til mig. Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig til at få det lidt bedre. Du fortæller, at det ikke går så godt derhjemme, fordi din mor tog stoffer og din far aldrig har tid til dig. Jeg kan godt forstå, hvis det føles meget svært at være hjemme hos dig nogle gange! Du skriver, at du ser din lillebror på 4 år hver onsdag. Er det mon sådan, at din lillebror og din storesøster bor hos din far, og du bor hos din mor? Jeg kan i hvert fald godt forstå, hvis du savner din lillebror, din søster og måske også din far? Ved din far mon, at du føler dig usynlig? Og ved han mon, at du føler, han ikke har tid til dig? Jeg tænker på, om du mon kunne fortælle det til ham, eller skrive et brev til ham? Måske ved han ikke, at du faktisk har brug for at være mere sammen med ham, end du er nu. Du fortæller også, at din mor tog stoffer. Gør hun mon stadig det? Det er nemlig vigtigt, at børn har et hjem, hvor de føler sig trygge. Det er også vigtigt, at de bor sammen med en voksen, der kan passe på dem. Det kan en voksen, som tager stoffer, ikke. Derfor tænker jeg på, at det er rigtig vigtigt, at du fortæller en voksen, hvordan du har det. Faktisk synes jeg, at det er vigtigt, at du fortæller om alle de ting, du har skrevet til mig, til en voksen. Kan du mon komme i tanke om en voksen, som du har det godt med og som du stoler på? Tror du, at din far ville være god at tale med? Eller er der mon en anden i din familie? Det kan for eksempel være en moster, en bedstemor eller en voksen kusine? Det kan også være, at der er en lærer på din skole, som du har det godt med? Eller måske går du i en klub eller i fritidsordning og kender en voksen derfra? Det kan også være en venindes mor? Hvem mon du tænker, vil være god for dig at tale med? Det er i hvert fald meget vigtigt, at du får talt med en voksen om alle de ting, der trykker dig. Det lyder nemlig som om, at du har rigtig mange svære ting at tænke på. En voksen vil kunne hjælpe dig med at få “ryddet op” i dit liv, så du ikke føler, det “roder” mere. Hvis du er lidt i tvivl om, hvad du skal sige til en voksen, kan du måske vise ham/hende det brev, du har skrevet til mig – og mit svar. Hvis en voksen læser det brev, du har skrevet, ved han/hun allerede lidt om, hvad du går og tænker på, og så kan I snakke sammen om det bagefter. Det lyder også som om, at det ikke altid føles rart for dig at være i skolen. Du fortæller om M, som alle driller, og så kommer du også til det. Det kan være rigtig svært at finde ud af, hvad man skal gøre, når der er en klassekammerat, der bliver mobbet. Man kan godt komme til at være med til at mobbe, selvom man egentlig slet ikke ønsker at være med. Derfor er det faktisk nødvendigt, at man også taler med en voksen om det. Hvis du finder en voksen, du kan tale med om alle de ting, der går dig på, kan du måske også fortælle om M, der bliver mobbet? Det kan kræve rigtig meget mod at fortælle en anden om de svære ting, man går og tænker på, men du har allerede været så sej og modig, fordi du har skrevet til mig. Jeg håber, du også finder mod til at fortælle en voksen, hvordan du har det. Hvis du gerne vil tale lidt mere om, hvad der går dig på, eller hvis du gerne vil have hjælp til at finde ud af, hvem der vil være god at tale med, må du meget gerne ringe til BørneTelefonen på 116 111 – det er gratis. På BørneTelefonen sidder der søde rådgivere, som er vant til at snakke med børn om ting, der føles svære. Mange kærlige tanker og de bedste hilsner BørneTelefonen