Kære E.
Tak fordi du skriver herind til Brevkassen. Når man har ADHD, så kan hverdagen godt føles meget svær, for der kan opstå så mange konflikter i løbet af en dag og det hele kan virke uoverskueligt.
Du skriver, at du nogle gange har lyst til bare at forsvinde eller begå selvmord. Jeg er ked af at du har det så hårdt. Jeg har lyst til at sige til dig, at jeg godt kan forstå at du syntes det er svært, for ADHDén skaber kaos indeni og det skal du kunne håndtere i din hverdag.
ADHDén kan være rigtig svær at håndtere for dig selv men også for andre, både dine forældre og lærerne i skolen. Heldigvis er der nogle voksne i skolen, der ved hvordan man støtter et barn med ADHD, men desværre er der også mange, som ikke ved det, og det kan give mange konflikter og mange misforståelser.
Jeg tænker, at det måske kan være rigtig svært for din mor at vide, hvordan hun støtter dig bedst. Måske kender hun ikke andre folk med børn, der har ADHD, så hun har ingen at spørge. Jeg vil foreslå dig, at vise dette brev til din mor, her vil jeg skrive lidt om ADHD som hun måske kan bruge. Det er også en mulighed for din mor at ringe eller skrive til ADHD foreningen
www.adhd.dk
Til din mor: Kære mor til E. Det kan være svært at vide hvordan man bedst opdrager et barn med ADHD, og ofte har både familiemedlemmer og andre voksne mange velmenende råd. Der kan nemt opstå konflikter både derhjemme og i skolen og alle ønsker at reagere på den måde man tror er det bedste for barnet, men alle ser det det samme barn på forskellige måder. Den måde omgivelserne tackler børn med ADHD på, har afgørende betydning for, hvordan de klarer sig. Nogle kan have den mening at barnets adfærd stammer fra dårlig opdragelse, og de har derfor den mening at skældud og konsekvens er løsningen. Andre forstår godt at barnet, i kraft af sin ADHD, har brug for en tydelig og individuel strukturering af skoledagen/hverdagen, og at ros og anerkendelse vil fremme en positiv adfærd.
De generelle råd til hvordan man skal takle sit barn med ADHD har du måske hørt mange gange før, men jeg skriver dem lige her nedenunder. Det kan være sværere at håndtere konflikterne i hverdagen, for hvad er ADHD og hvad er almindelig uartig opførsel og hvordan opdrager man bedst. Det kunne måske være en mulighed at opsøge andre forældre med børn med ADHD, så man kunne udveksle erfaringer.
Undgå skældud.
Skældud hjælper ikke – tværtimod. Det underminerer barnets selvværd – og man får sværere og sværere ved at se sig selv i spejlet som forælder.
Undgå for enhver pris konflikt.
Ingen lærer noget af det, og det er dårligt for barnets selvbillede. Når der alligevel opstår konflikt, så lad være med at forsøge at løse konflikten, mens den står på. Det er bedre at sige ”stop” og gå hver til sit, indtil alle er faldet til ro. Problemet er, at man ikke kan tænke klart, når man er vred. Og børn med ADHD kan ikke komme ud af vreden, så længe den voksne holder fast i konflikten.
Brug belønningssystemer og fokuser på ros og anerkendelse.
Børn med ADHD har meget svært ved at motivere sig selv og lærer ikke af erfaringer og nederlag. De gentager derimod fiaskoer. Men de kan regulere deres adfærd gennem succes. Derfor er det omgivelsernes ansvar at motivere børnene og sørge for, at de får succes. Det kan vi give dem blandt andet ved at have realistiske forventninger til dem og følge op med belønning, ros og anerkendelse. Pointen er, at når man roser, giver man barnet grund til at opføre sig bedre – man tager ansvar for at barnet føler sig succesfuldt.
Reducer stress.
Børn med ADHD har indre kaos, der nemt giver stress. Man kan mindske denne indre stress ved at mindske den ydre stress. Metoderne er ro, forudsigelighed, struktur, planlægning og masser af gentagelser.
Til E. igen. Dette er et brev, som du kan vise din mor - tror du har mod på det? - og nej, du er ganske rigtig ikke skyld i at du har ADHD, og du er afhængig af at de voksne omkring dig forstå det og hjælper dig.
Hvis du nu ikke bryder dig om at vise brevet til din mor, så er du meget velkommen til at kontakte os igen, så må vi finde på en anden måde, som måske kunne være hjælpsom for dig. Men så tænker jeg, at det måske er bedst at du enten ringer, chatter eller smsér til BørneTelefonen og taler med en rådgiver, som vil kunne spørge lidt mere til din situation og tale med dig om hvilke andre ting, der kunne være hjælpsomme for dig.
Kærlig hilsen
BørneBrevkassen
