Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ny skole.

Hej.

Inden jeg begynder at skrive dette brev, vil jeg sige et par ting. Jeg har snakket med mine forældre om det – de er enige med mig. De har givet mig tilladelse til at flytte skole, hvis jeg tør.

Jeg har nemlig planer om at flytte skole, og det er af rigtig mange grunde. Min lærer giver alle i klassen et helt forkert indtryk af mig, det vil sige jeg har INGEN venner, jeg er meget ensom og jeg er ikke god til det de andre er gode til.

Jeg tror at jeg har brug for at starte på en frisk, altså skifte skole. Men jeg er ikke helt sikker på at jeg tør. For at i kan sette jer lidt mere ind i situationen har jeg lige tilføjet et par ekstra ting.

Jeg er undervægtig, og er ikke den bedste til sport. Jeg er dygtig i skolen, og de andre ser mig som en skole-nørd.

Min lærer havde givet dem et forkert indblik af mig, hun har f.eks sagt: ,,At jeg driller folk med at deres forældre er døde.” ,,At jeg er stolt over at have slået en mindre klasses elev.”

Begge ting passer ikke!

Er det bedste for mig at skifte skole?

Hilsen R.

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære R

Ja, et skoleskift lyder som det helt rigtige for dig. Også selvom du er nervøs for det.
Alle, der skal skifte skole, bliver rigtig nervøse og usikre på, om det er det rigtige at gøre. Og det er fuldt forståeligt, for man ved jo, hvad man har, mens man ikke ved, hvad man får.
Det er det ukendte, der kan gøre én meget nervøs.

I dit tilfælde er det tydeligt, at det ikke fungerer i den klasse, du går i nu. Derfor er dét, du har nu, ikke godt nok. Så på den måde skal du tænke, at du flytter væk fra noget, der er dårligt, og hen til noget, der har alle muligheder åbne. Du skal prøve at se det som en måde, at du får mulighed for ikke at skulle kæmpe mod en lærers udtalelser om dig.

Du har fået en uønsket rolle i din klasse, og samtidig mangler du venner og føler dig ensom. Din lærer hjælper dig ikke, men er derimod med til at holde dig fast i en dårlig situation, og er måske også med til at gøre det hele værre. Derfor er der for mig at se ingen grund til at blive der. 
Det er meget uretfærdigt og uprofessionelt, hvis en lærer udstiller en elev på en dårlig måde overfor klassen. Det, synes jeg faktisk, at dine forældre skal gå videre med til skoleledelsen. Måske er der håb for, at skolelederen taler med din lærer om det, der er fortalt til de andre i klassen - så læreren ved, at det er helt forkert?!

Når du skifter skole, så er det vigtigt, at I undersøger, hvad det er for en klasse, de kan tilbyde dig. Det skal nemlig være en klasse, hvor især drengegruppen kan rumme, at du ikke er vild med sport, for hovedformålet må jo være, at du får nogle gode venner, så du kommer ud af ensomheden og får troen på, at du er helt okay, ligesom du er.
Og der findes også masser af klasser, hvor det er cool at være dygtig i fagene - og sejt at være nørdet. Jeg håber, at I kan finde sådan en klasse.

Du skal selvfølgelig regne med, at der går lidt tid, før du føler dig helt hjemme i en ny klasse og på en ny skole. Det er helt normalt, når man skifter skole. Men så længe, du er dig selv, og at du er ærlig med, hvem du er, så tror jeg det går fint. 
Det er også vigtigt, at din nye klasselærer kender til din situation i den klasse, du kommer fra, så han/hun kan være en god støtte i forhold til en succesfuld skolestart i den nye i klasse.

Stort held og lykke herfra - det skal gå. Det er jeg sikker på!

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat