Kære pige på 11 år
Mange tak for dit brev. Det er vel nok godt, du skriver til os. Jeg forstår dig simpelthen SÅ godt. Det er vel nok sørgeligt, at din kat er død.
Det lyder til, at katten var virkelig betydningsfuld for dig. Du var tydeligvis meget knyttet til hende. Og nu sørger du over tabet af hende. Du oplever ikke, dine forældre forstår, hvor ked af det, du er og støtter dig i sin sorg. Derfor skriver du til os. Jeg vil prøve at hjælpe dig så godt, jeg kan.
Jeg får lyst til at sige til dig, at det er meget forståeligt, at du har lige nu har det rigtig svært . Måske føler du dig også meget ensom?
Det er helt naturligt være ked af det, når man har mistet en, man holdt meget af. At du har fået så stærke følelser for katten viser, at du er en meget kærlig og omsorgsfuld pige.
Det er kun godt, at du føler kærlighed til din kat. Alt levende er mirakuløst. Derfor føles det også så trist, når livet stopper, og døden kommer.
Jeg har lyst til at give dig et meget stort og varmt kram. Du lyder som en virkelig sød og kærlig pige, som kunne bruge et stort kram lige nu.
Det er også helt i orden at du viser dine følelser. Nogle græder helt vildt, når de er i sorg, andre skriver måske breve eller råber højt, det er uretfærdigt, de har mistet en ven.
Sorg kan gøre meget ondt. Det er nok derfor, du har det rigtigt dårligt, og hele tiden mærker en klump indeni. Når man er i sorg, kan nogle miste appetitten, sove uroligt om natten eller bare have lyst til at ligge alene under dynen.
Jeg ved fra mange andre børn og unge på BørneTelefonen, at sorg forsvinder ikke hurtigere af, man IKKE snakker om den. Jeg ved også, at sorg er noget, der forandres. Det hjælper at sætte ord på sin sorg, og det med tiden fylder mindre og mindre i ens liv.
Faktisk er det meget vigtigt, at man får lov at vise sin sorg og være ked af det. Ellers kommer de triste følelser bare til at fylde endnu mere. Og måske føler man sig også endnu mere alene i sin sorg.
Jeg tænker på, om du måske kan fortælle fortælle din far og mor, at din kat ikke bare var en kat for dig. Din kat var også din ven. Du kan måske også sige til dem, at du savner katten, og de kan hjælpe dig med at få det bedre, hvis de bare lytter til dig og trøster dig. Jeg ved ikke, om det er en mulighed? Måske kan I , eller du, også kigge på BørneTelefonens side om sorg. Jeg ved godt, at siden mest handler om børn, der har mistet et familiemedlem. Men jeg tænker, at siden give anledning til at få sig en god snak om sorg og om, hvordan man kan opleve døden, når den kommer tæt på. Siden er her: https://bornetelefonen.dk/sorg/
Jeg er lidt nysgerrig på, om der mon er en anden sød voksen, som du kan snakke med? Det er nemlig vigtigt, at du rækker ud efter hjælp og fortæller, hvordan du har det. Ligesom da du rakte ud til os, dengang du skrev dit brev.
Er der mon en rar bedsteforælder, moster, nabo eller måske en lærer skolen, du tør dele dine tanker med?
Det kan måske også tænkes, du har en god ven, som måske har mødt din kat, som du kan tage fat i? Så kan din kat måske “leve videre” i jeres tanker gennem jeres samtaler om hende. Måske kunne din kat godt lide at blive nusset på en bestemt måde? Måske havde hun en helt særlig personlighed eller måde at spinde på? Er du med på, hvad jeg mener?
Jeg håber meget, at du rækker ud efter hjælp og får snakket med nogen. Måske har du et billede af din kat, som du kan vise til nogen og derved tage hul på snakken.
Jeg får afslutningsvis lyst til at sige til dig, at jeg er ret sikker på, at din kat har haft et godt liv hos sig og mærket din store kærlighed og varme.
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive ind til BørneTelefonen på 116111- vi er altid klar til at lytte og hjælpe dig.
Jeg håber meget, at du snart får det meget bedre.
Kærlige hilsner fra BørneTelefonen
