Kære pige 11 år.
Mange tak for dit brev. Du skriver at du føler dig alene i frikvarterene. Det lyder svært. Jeg vil rigtig gerne se om jeg kan hjælpe dig.
Det kan gøre rigtig ondt, hvis man går rundt og føler sig alene. Det er en ubehagelig følelse, som vi alle kan opleve, men hvis det fylder meget, er det vigtigt med hjælp. Alle har nemlig ret til at trives og have det godt i skolen. Det gælder også dig.
Hvis man føler sig alene i skolen findes der forskellige muligheder for at komme ud af ensomheden. En af mulighederne er at prøve at se, om man kan få nogle venner i ens klasse.
Mon der er nogen i din klasse som du faktisk godt komme tænke dig at være venner med? Det kan både være en du allerede kender lidt, eller en, som du ikke har talt med før. Du kan for eksempel prøve at sætte dig ved siden af en ny i skolen eller i frikvarteret.
Det er ofte en god idé at starte en samtale ved at spørge andre om noget. De fleste kan godt lide at fortælle om noget, der gør dem glad. Det kunne fx være: ”Hvad kan du lide at lave, når du har fri?” eller “Ser du nogle gode tv-serier for tiden?”
En mulighed kan være, at øve sig på nogle spørgsmål, mens man er alene, så de virker naturlige at bruge. Du kan også få nogle råd til small-talk på siden her.
Hvis du synes det er svært at få kontakt til dem fra din klasse kan en mulighed også være at fortælle det til din lærer. Din lærer har nemlig ansvaret for, at du har det godt i klassen.
Hvis du siger det til din lærer kan det være, at han/hun kender til andre børn omkring dig, som du måske kunne blive venner med. Og måske hjælpe jer til at få startet nogle gode samtaler.
Du skriver, at du overvejer at skifte skole. Det kan selvfølgelig også være en mulighed, hvis man ikke har det godt i sin klasse. Hvis du føler dig i tvivl om skoleskift er noget for dig, så kan du måske blive klogere her.
Uanset hvad, er det en god idé at få hjælp af andre til at tage beslutningen om at skifte skole. Det er selvfølgelig også nødvendigt at tale med dine forældre om det, hvis et skoleskift skal kunne lade sig gøre.
Du skriver dog i dit brev hertil, at du ikke tør tale med dine forældre om det. Jeg kan fortælle dig, at du langt fra er den eneste, som synes det er svært at fortælle om det, der er svært.
Nogle er i tvivl om de tør åbne op og bede om hjælp. Andre er i tvivl om problemet er stort nok. Der er også nogle, der er bange for at blive afvist eller ikke at blive taget alvorligt. Mon det også er noget af det, der fylder i dig?
Man kan let komme til at tænke, at man bare må klare problemet selv. Men du har altid brug for andre mennesker. Og du er sej, hvis du tør at bede om hjælp!
Hvis det er lidt svært at få sagt, kan en mulighed måske være at skrive det til dem i et brev. Det kan ofte være lidt lettere når man ikke siger det ansigt til ansigt.
I brevet kan du måske skrive nogle af de samme ting, som du har skrevet hertil. Fortælle hvad du oplever, føler og tænker, sådan så de kan forstå hvad der foregår inde i dig. Hvis du har lyst, kan du kigge på BørneTelefonens guide til at skrive et svært brev. Du finder den her.
Det kan også være, at der er en anden voksen nær dig, som du lettere vil kunne tale med om det. Fx et familiemedlem eller en sød lærer. Så kan vedkommende måske hjælpe dig med at få det sagt til dine forældre.
Selvom du beskriver, hvilke tanker du gør dig lige nu, fornemmer jeg en stærk og sej pige bagved det hele. Derfor håber og tror jeg også på, at det kan lykkes for dig, at tale med nogen nær dig om det. Man skal nemlig ikke gå alene med så svære følelser helt selv.
Hvis du får brug for en uddybende snak om din følelse af at være alene og tanker om skoleskift, er du også meget velkommen til at ringe eller skrive til os på 116111 – vi vil altid gerne hjælpe dig!
Kærlig hilsen BørneTelefonen
