Kære dreng på 13 år,
Det lyder som om, at du har gjort dig mange gode overvejelser omkring din situation. Jeg kan godt forstå, at det kan føles som om, det hele er svært lige nu. Jeg vil gøre mit bedste for at komme med nogle idéer til, hvad du kan gøre nu, så du kan få det bedre.
At få sagt, hvad man er ked af, er første skridt til at få det bedre. Og det er en stor styrke at sige det højt, når man har det skidt. Derfor er jeg så glad for, at du skriver. Jeg håber, at mit svar vil hjælpe dig til at tage næste skridt.
Alle mennesker får det dårligt, hvis de ikke føler, at de er en del af et fællesskab. Der er desværre mange børn og unge, som skriver herind, fordi de føler sig ensomme. Så ved du, at du i hvert fald ikke er alene om at have det sådan.
Du skriver, at du mistede dine to bedste venner for to år siden. Nu kender jeg ikke baggrunden, men det lyder bestemt ikke rart. Det kan være hårdt sådan lige pludselig at skulle lære nye mennesker at kende og at gå på en ny skole.
Det kan nogle gange virke selvforstærkende, hvis man ikke tror, at andre gider være venner med en. Når man ikke tror, de andre vil en, kan man finde på at trække sig for at passe på ikke at blive såret. Og så kontakter de andre ikke en, fordi man selv har trukket sig væk fra dem. Jo mindre man bliver kontaktet af andre, jo mindre tror man på sig selv. Og jo mere usikker man bliver på sig selv, jo mindre har man selv mod på at kontakte de andre. Mon du kan genkende det?
Det kan være svært at “komme ud” af følelsen. Giver det mening? Så det er så godt, at du har skrevet herind, så vi forhåbentlig kan få stoppet disse tanker omkring, at andre ikke vil være venner med dig.
Hvis du har mod på det, kunne du eventuelt snakke med dine forældre om, hvordan du går og har det i skolen. Måske ville det hjælpe at få sat ord på dine følelser. Måske kan I snakke sammen om, hvor du kunne finde andre unge, som havde de samme interesser som dig? Nu skriver du ikke, hvad dine interesser er, men måske kunne du gå til en fritidsaktivitet, hvor der var andre unge der, – ligesom dig, – søgte venner udenfor skolen?
Hvis det virker svært at skulle snakke med dine forældre, kunne du eventuelt vise dine forældre brevet du har skrevet herind og mit svar hertil? Et brev kan på den måde være en god samtale-starter.
Det kan også være, at du har en god lærer i skolen, som du stoler på og kan snakke med? Læreren kan måske tage venskaber i klassen og uden for klassen op som et emne i klassens time. Lærere har nemlig pligt til at holde øje med, hvordan eleverne har det med hinanden og hjælpe dem med at få lavet om på det, hvis der er dårlige mønstre i klassen og ikke alle føler, at de har venner i klassen.
Du kunne på samme måde vise din lærer dit brev og mit svar hertil, hvis det kan gøre det lettere. Læreren kan eventuelt lave nye arbejdsgrupper, hvor du kommer i en gruppe eller i pararbejde, hvor I ved at lave en bestemt type opgaver, kommer tættere ind på hinanden. Det kunne måske gøre det lettere for dig at komme ind i klassen og skabe nogle nye relationer?
Hvad tænker du om det?
Du nævner desuden, at du har researchet noget, der hedder “Maladaptive Daydreaming”. Det ved jeg desværre ikke så meget om. Men hvis det hjælper dig og giver mening for dig, så kan det godt være, det er noget du har oplevet. Måske er der nogen, der ved mere om det, som du kan snakke med? Hvis du snakker med dine forældre, så kan I måske prøve at snakke om, om du skulle snakke med en psykolog. En psykolog kan også hjælpe dig til at forstå dine egne diagnoser lidt bedre, hvis du føler, du mangler forståelse omkring din autisme og depression.
Det kan også være, at dine forældre kan forklare dig lidt mere om, hvad diagnoserne indebærer, hvis du spørger dem. Ellers kan i måske undersøge det sammen, hvis du har brug for det.
Jeg håber, at mit svar har givet dig nogle idéer til, hvad du kan gøre nu, og at du måske endda har fået lyst til at overveje nogle af dem nærmere. Ingen børn eller unge skal føle sig ensomme, så det er rigtig godt, at du har skrevet herind. Du har allerede taget dit første skridt til at få det bedre, idet du har åbnet op for mig. Jeg håber du er klar til at tage næste skridt også.
Husk at du altid kan ringe eller skrive herind på telefonnummeret 116111. Held og lykke med næste skridt!
Kærlig hilsen BørneTelefonen
