Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er indelukket

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Pige på 13 år.

Det lyder da ikke så rart, at du er så ked af det og det er da rigtig ærgerligt, at er blevet mobbet af dine bedste veninder.

Jeg kan godt forstå at det har gjort, at du har svært ved at åbne dig op overfor andre. Det kan kræve en del at få tillid til og stole på andre, og du passer nok på dig selv når du ikke helt har mod på at åbne overfor andre. Måske kan du bruge det til at det er ok, at du er lidt forsigtig indtil du ved om du kan stole på folk. Det tror jeg vil være en hjælp for dig, at du ved med dig selv, at det har du det bedst med, for tiden.

Måske kan man også se det sådan, at det kan have gjort dig stærkere, uden du selv har lagt mærke til det. Du har oplevet noget rigtig ubehageligt, men du er kommet ud af det og ud fra hvad du skriver, lyder det til at du har det okay i din klasse. Måske kan du bruge den styrke til at finde en eller to, du så satser på at blive rigtig gode venner med. Det behøver ikke nødvendigvis at være nogle fra klassen. Det kan måske også være nogle fra klubben, hobbyen eller hvor du ellers kender nogle jævnaldrende.

Du skriver ikke hvordan du kom igennem mobningen sidste år, men hvis du ikke synes du trives i klassen, er det vigtigt at din lærer ved det. Måske kan din lærer hjælpe dig, så du bliver lidt mere tryg ved at danne lidt tættere venskaber.

Selvom du skriver at du ikke har lyst til at snakke med dine forældre om det, så tænker jeg at de måske kan være en god støtte for dig.

Dine forældre kan måske også hjælpe dig til at finde ud af hvilke venner du helst vil satse på og kan hjælpe dig med at få venskaberne gjort lidt dybere, fx ved at tage en veninde med hjem, spise sammen eller noget andet hyggeligt. 

Jeg håber du kan bruge mine råd og at du snart finder en rigtig god veninde. Det håber jeg, for jeg er sikker på, at du vil være en veninde man kan stole på og få et stærkt venskab med.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat