Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forvirret og ked af det

Hej.

Da jeg for snart et år siden gik ud af folkeskolen, begyndte jeg på HTX. Jeg gik der i 2 måneders tid, og det var super hyggeligt. Men jeg begyndte at falde fra i timerne. Tilsidst sad jeg bare og ikke lavede noget, fordi jeg ingenting fattede.

Jeg startede så på Handelsgymnasiet, og der går jeg stadig. Jeg har stadig lidt kontakt med mine venner fra HTX og kommer stadig til deres fester og det er stadig den skole jeg føler mig mest hjemme og velkommen på.

Men nu kommer det negative…

Jeg sidder altid alene og passer mig selv. Jeg følger slet ikke med i timerne (denne gang er det ikke fordi undervisningen er for svær, det er bare fordi jeg ikke kan tage mig sammen til det). Jeg følte mig stresset på grund af presset om at skulle kunne finde ud af tingene selvom jeg ikke har fået de 2 første måneders undervisning.

Det blev så besluttet, at jeg skulle gå 1.g om, så jeg kunne få hele under visningen med, og så det ville fjerne noget af presset på mig. Det har så bare gjort, at jeg er blevet endu mere ligeglad med alting. Jeg er begyndt at pjække. Jeg laver aldrig lektier eller afleveringer. Det kan godt være, at det ikke er super vigtigt nu når jeg skal gå om, men det gør mig trist.

Jeg føler mig ulykkelig og som en fiasko. Og pludselig står jeg på et diskotek en lørdag aften med min storesøster og bryder sammen uden at vide hvorfor. Jeg græd og græd og græd, havde svært ved at trække vejret og ville bare væk. 

Jeg nævnte det for min klasselære, og hun fik mig sendt til en terapeut. Terapeuten mener jeg har angst. Jeg tør ikke tro på det, for jeg er bange for, at det bare vil gøre mig endnu mere ude af den.
Jeg er udmattet og jeg føler mig tom.

Ting som før var vigtige for mig, er blevet ligegyldige. Jeg kunne lide at være social, jeg kunne lide at lære. Nu sidder jeg på mit værelse med hoved i computeren hele dagen, jeg har ingen venner og skolen er blevet min værste fjende.

Jeg står midt i et kaos af følelser, pligter, forventninger og valg jeg føler jeg skal tage. Jeg har op givet det hele. Nu står jeg bare her og er hjælpeløs, mens lærer og familie bliver mere og mere irriterede fordi jeg er holdt op med at gøre en indsats i mit eget liv.

Jeg ved ikke om jeg bare overreagerer og jeg bare skal tage mig alvorligt sammen. Jeg er så forvirret og ked af det.

Jeg håber at jeg igennem det her kan få nogle råd, eller bare følelsen af at nogen lytter til mig.

På forhånd tak!

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,

Tak for dit brev.

Det er rigtig godt at du skriver herind og fortæller hvordan du har det, og jeg vil meget gerne lytte og hjælpe.

Jeg kan forstå på det du skriver at du har været igennem flere forskellige uddannelsesforløb efter folkeskolen, og at du har svært ved at være tilstede i timerne. Jeg har fuld fortåelse for at det må være svært at have skiftet uddannelse, især når du trivedes socialt på HTX. Jeg er glad for at høre at du fortsat har kontakt til din gamle klasse, og tænker at det er vigtigt at du bevarer nogle af de venskaber du har opbygget.

Ved du mon selv hvad der har gjort at du har svært ved at være tilstede i undervisningen og socialt efter du er startet på handelsgymnasiet? Jeg tænker lidt om det mon kan have noget at gøre med at du har svært ved at slippe din gamle klasse på HTX og følelsen af at det var et nederlag at du måtte stoppe? Nogle gange kan det være rigtigt svært at komme videre fra noget man har været glad for, og det kan især være svært at motivere sig selv når man har en følelse af ikke at kunne lykkes. Du skriver at det er blevet besluttet at du nu skal gå 1g om. Er det mon noget du selv har været med til at beslutte? og hvordan har du det med den beslutning? Sådan som jeg ser det, kan det både være godt og skidt. Godt fordi det kan være med til at give dig et pusterum og fjerne noget af det pres du beskriver, og dårligt fordi det kan skubbe yderligere til følelsen af ikke at kunne lykkes. Jeg forstår godt hvis beslutningen gør dig mindre motiveret for at følge med i undervisningen nu, og derfor tænker jeg også at det er vigtigt at der sker noget andet så du kan få en følelse af at du er god som du er og at du godt kan lykkes med det du sætter dig for.

Hvordan vil det være at lave noget helt andet og tage en pause fra uddannelse? Du er fortsat meget ung og mange på din alder kan opleve at være skoletrætte og derfor have svært ved at tage sig sammen og være motiveret. Jeg tænker at det måske kunne være godt for dig med et år hvor du laver noget der interesserer dig. Du skriver at du er stresset og føler dig presset af omgivelsernes (og dine egne) forventninger til dig. Måske har du brug for noget tid hvor du mærker efter hvad det er du har lyst til? Du kan evt. skrive nogle tanker ned og samtidig øve dig i at skrive ned hvad du er god til og hvad du godt kan lide ved dig selv. Ofte kan man komme til at fokusere alt for meget på det man ikke kan og det man fejlede i. Jeg er sikker på at du rummer en masse kvaliteter og at du nok skal finde din vej igen.

Nogle unge, har stor glæde af et år på fx efterskole, andre vælger i et år at finde et fritidsjob, hvor de kan få et pusterum fra studierne og også få lidt tid til at finde ud, hvad de egentlig interesserer sig for og ønsker at studere videre. Måske du kan tage en snak med din studievejleder på din skole, så I sammen kan tale om dine muligheder? 

Jeg synes det lyder rigtig godt at du går hos en terapeut, og jeg tænker at det er meget vigtigt at du får talt med hende om de tanker og følelser du beskriver i dit brev, så I sammen kan snakke om hvordan du kan få det bedre. Det lyder til at du har mistet modet og tiltroen til dig selv og livet og derfor er det rigtig vigtigt at du får hjælp til at bearbejde dine følelse og får redskaber til at komme videre. Mon du har nogle forældre eller andre tæt på som du også vil kunne tale med? Det er vigtigt at du ikke går med dine tanker og følelser alene.

Jeg tænker faktisk det kunne være en god idé for dig at ringe til Børnetelefonen på 116111 og tale med en af vores rådgivere. Det er anonymt og gratis og vi vil meget gerne snakke med dig. Du er også altid velkommen til at skrive til os igen.

Jeg håber du har fået nogle råd du kan bruge og at du snart får det bedre igen. 

De bedste hilsner 

Børnetelefonen 

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Har du eksamensangst? Få flere gode råd her

Det er helt almindeligt, at man føler ubehag, når man bliver bedømt af andre, men hvis nervøsiteten vokser sig så stor, at den nærmere bliver til en eksamensangst, så er det vigtigt, at få talt om det med nogen.

Måske har du tanker som: Hvordan undgår jeg eksamensangst? Hvordan skal jeg forberede mig inden min eksamen? Er der øvelser til eksamensangst? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige?

Her på siden kan du få gode råd. Du kan også få et opmuntrende citat, få dine katastrofetanker ud af hovedet, lægge en plan for, hvordan du forbereder dig, prøve vejrtrækningsøvelsen, afstemningen eller læse andre børns breve.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat