Kære 15-årige
Tak for dit dejlige brev. Når jeg skriver dejlige, er det fordi dit brev vidner om, så mange positive ting indeni dig.
Du nævner din personlighed. Den er du bevidst om, hvor mange i din alder endnu er afprøvende for at finde deres på forskellig vis. Jeg giver dig helt ret i, at det er godt at kende sin personlighed og turde stå ved den.
Som jeg læser dit brev, savner du nogle ligesindede, som du kan dele interesser med. Forstår jeg det rigtigt? Her er du allerede aktiv ved at gå til fransk, ungdomspolitik mv. Der er mange unge, der omkring 9. klasse mærker, at I nu er på vej i hver jeres retning uddannelsesmæssigt og menneskeligt. Det er en skillevej at afslutte folkeskolen, og I kommer til at gå i forskellige retninger.
Nogle mennesker møder først senere dem, de klikker med både personligt og omkring interesser.
Efter 9. klasse har du selv valgt, hvilket mål du vil gå hen imod. Derfor vil du sandsynligvis også i det forløb møde andre, der deler dine interesser. Fordi de andre, har truffet samme valg som dig. Som minimum vil I have det valg til fælles.
Du har fundet ud af, hvad du står for. Hold fast i det og dig selv og se på de sidste måneder, som en afvikling af den grundbase, der har været med til at gøre dig til den, som du er. Du har nogle fag der interesserer dig – så nyd de timer – og forhold dig til, at dine kammerater holder af andre ting end du gør. Og det er okay, at I ikke vil det samme. Prøv at betragte de sidste måneder i 9. klasse som en afslutning af første uddannelsesfase i dit liv. Tag alle de gode ting med dig og lad andet ligge.
Det er hvad du selv kan gøre. Men jeg vil også foreslå dig at række ud efter hjælp til at komme gennem 9. klasse. Har du mon fortalt nogen om, hvordan du har det? Det kunne være, at du for eksempel kunne få forståelse og opbakning fra dine forældre. Det kan også være, at du har en god lærer, som du kan tale med. Prøv at fortælle læreren om, hvor alene du føler dig. Du kan eventuelt vise læreren dit brev.
Ensomhed kan gøre rigtig ondt indeni. Det kan hjælpe at sige det højt til nogen – at række ud after nogen. Det er sådan du kan stoppe den følelse fra helt at overmande dig. Det næste skridt er så, som du selv skriver at finde jævnaldrende, som du klikker med. Det er du på en måde allerede i gang med ved at dyrke dine interesser. Er der mon nogen til for eksempel ungdomspolitik, som du kunne ses lidt mere med?
Jeg tror på, at med de kompetencer du beskriver, vil du finde andre, som du har interessefællesskaber med i dit videre liv og dermed vil din sociale angst blive mindre og mindre.
Hvis du efter nogle måneder i det kommende forløb stadig mærker den sociale angst, er det vigtigt, at du søger hjælp. På de fleste uddannelsessteder vil der være en studievejleder eller psykolog du kan kontakte. Du har også mulighed for gå til din egen læge. Det er vigtigt, at du søger hjælp, hvis du føler at den sociale angst forhindrer dig i at gøre ting, som du har lyst til.
Der er også et tilbud, som hedder Headspace. Udover anonym rådgivning (ligesom hos BørneTelefonen) kan du også møde op hos Headspace og få samtaler helt gratis. Du kan se mere om det på deres hjemmeside.
Jeg håber for dig, at du finder nye venner, og at du får fortalt nogen, om hvordan du har det. Du er altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
