Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har et mærkeligt forhold med min ensomhed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dig

Tak for dit brev og for din lyst til at dele dine tanker. Som jeg læser dit brev, ser du fordele og ulemper ved at bruge størstedelen af din fritid i eget selskab. Du vil på den ene side gerne have venner, fordi du ønsker at have nogle at dele dine tanker med, nogle at fortælle hemmeligheder til. På den anden side giver det dig mulighed for at bruge al din tid på egne interesser.

Du skriver, at tiden i dit eget selskab har gjort dig ligeglad med dit udseende m.m. – er det fordi du er ligeglad med, hvad andre tænker om dig? Som du selv skriver, skal det ikke misforstås. Det er, som jeg læser det, ikke fordi du ikke tager hensyn til folk. Det handler mere om, at du ikke bruger tid på at gå op i at sammenligne dig, tilpasse dig andre og gøre dig tanker om, hvad andre går og tænker om dig. Hvis det er rigtig forstået, at det er sådan du føler, så tænker jeg, at du på mange måder godt kan se det som en fordel.

Lige nu lever vi i et samfund, hvor mange unge har et ønske om at leve op til nogle bestemte idealer, måder at være på – og det kan også være rigtigt hårdt. Det er sundt at kunne finde ro i sit eget selskab, og det lyder det til, at du kan.

Når det er sagt, så kan jeg godt forstå, at du godt kunne tænke dig nogle venner. Mennesket er et flokdyr, et socialt væsen og  har derfor brug for nogle, at spejle sig i og dele tanker og hemmeligheder med. – selvom det jo ikke længere er en hemmelighed, når du siger dem højt.

Det kan være hårdt at føle sig alene. Jeg tænker godt, du kan have ret i, at du har haft en behov for at passe på dig selv. Man kan godt komme til at bilde sig selv ind, at man ikke har behov for, i dit tilfælde venskaber, fordi man er bange for at blive såret. Måske du oplever at føle, at det er lettere uden?

Vi har alle brug for nogle at snakke med og også gerne nogle på vores egen alder. Du skriver, at du snakker med folk i skolen. Kunne du forstille dig, at ses med dem uden for skolen?
Måske du kunne forslå, at I kunne lave noget sammen efter skole?  Hvis du synes, det er svært at tage fat i dem, kunne du evt. snakke med en lærer, dine forældre eller andre du føler dig trygge ved, måske de har et godt forslag til noget, i kunne lave sammen.

Hvis det handler om, at du har brug for nye eller andre fællesskaber, kunne en mulighed være at undersøge det der hedder Ventilen. Ventilen er et tilbud til unge som oplever ensomhed. Nogle gange kan man godt have brug for at søge nye relationer et andet sted.

Du kan måske også læse lidt her:https://bornetelefonen.dk/ensomhed/

Jeg håber mit svar kan hjælpe. Jeg kan godt forstå, du er interesseret i at få venner og jeg tror på, at dit instinkt også vil tillade det. Det er godt at have venner, men det kan også være godt at kunne finde ro i at være alene.

Hvis du har brug for flere råd eller anden form for vejledning, skal du vide, at du altid er velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116111.

De bedste hilsner BørneTelefonen.

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat