Kære pige på 11 år.
Hvor er du altså bare god til at fortælle, hvordan det er at være dig. Det er nemlig vigtigt at kunne sætte ord på hvordan man har det, og det kan du!
Når jeg læser dit brev, så bliver det tydeligt, at det ikke er nemt at være dig for tiden. Jeg kan godt forstå, at du ikke føler dig særligt velkommen og at du føler dig valgt fra.
Alle mennesker har nemlig brug for at have venner og at føle sig accepteret. Desværre føler rigtigt mange børn og unge, at de er ensomme og at de ikke føler sig gode nok. Det er rigtigt ærgerligt, for du er god nok lige præcis som du er! Der er helt sikkert en masse, som vil være glad for at have dig som veninde.
Det lyder bestemt ikke rart, at der er en pige fra klassen, som hakker på dig, slår og sparker dig. Det er på ingen måde okay at blive behandlet på den måde! Det lyder meget voldsomt og når hun bliver ved, så er det også mobning. Det skal du have hjælp til at få stoppet.
Når man er barn, så er det faktisk de voksnes ansvar, at man har det godt i skolen. Det kan være en rigtig god idé at spørge den lærer, som du bedst kan lide, om læreren har tid til at snakke med dig i et frikvarter eller efter skole. Måske kunne du også skrive til din lærer og skolelederen på Aula, så de ved, at du ikke har det godt og har brug for hjælp. Måske kunne dine forældre hjælpe dig med det?
Så kan du fortælle, at du ikke har det godt i klassen, og at du bliver behandlet dårligt af den anden pige. Din lærer skal nemlig tage det seriøst, når du fortæller, at du bliver udsat for mobning. Dine lærere og skolen har pligt til at hjælpe med stoppe de ting, som sker med dig.
Hvad tænker du mon om også at fortælle, at du savner veninder i klassen? Hvis der er nogen i klassen, som du synes er sød, og som du godt vil lære bedre at kende, så kan du sige det til din lærer. Måske kan din lærer hjælpe med at I kommer i gruppe sammen eller kan sidde ved siden af hinanden i klassen?
Det er super sejt, at du allerede har fortalt dine forældre hvordan du har det. Men nogle gange skal de voksne desværre høre det samme flere gange, før de gør noget ved det.
En god idé kan være at vise dine forældre dit brev, hvor du så flot beskriver hvordan du har det. Det kan forhåbentlig åbne op for en fælles snak om, hvad der skal til for at du ikke føler dig fravalgt og ensom. Måske kunne det også være en idé at læse vores tema om mobning, så I kan få idéer til, hvad I kan gøre – og hvad skolen skal gøre: Mobning
Nu ved jeg ikke, om du har nogle fritidsinteresser. Men det kan tit være et godt sted at få nye venner, som har samme interesse som man selv har.
Måske er du glad for sport? Eller måske vil du gerne gå til musik, dans, kunst eller skuespil? Du kan jo prøve at tale med dine forældre, hvis du kunne tænke dig at starte til en ny fritidsinteresse sammen med nogle andre, hvor du også kan måde nye venner.
Det er rigtig godt at høre, at du føler dig velkommen på din gamle skole. Selvom din mor synes der er for meget drama derovre, så kan du måske spørge, om du kan lave en “legeaftale” med en af dine gamle klassekammerater, som du godt kan lide at være sammen med?
Selvom man ikke går på samme skole mere, så kan man stadig være sammen i fritiden. Hvad tænker du mon om det?
Jeg håber, at du får snakket mere med dine forældre og din lærer, så du ikke længere skal føle dig så ensom.
Du er også altid velkommen til at ringe eller skrive til os på BørneTelefonen på 116111, hvis du har lyst til at tale med en sød voksen om det.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
