Hej pige på 14 år.
Det er dejligt at høre, at du har kampgejst, og at du ikke giver op. Det er et vigtigt udgangspunkt, når man gerne vil ændre noget. Den kampgejst er klart en egenskab, du skal tage med dig videre i livet, den vil kunne hjælpe dig i alle mulige situationer.
Jeg kan godt forstå, du blev ked af det, da din veninde hellere vil være sammen med hende, der mobbede dig. Tror du, det er muligt for din tidligere veninde at være veninder med jer begge? I behøver jo ikke alle tre være sammen på samme tidspunkt? Det skal selvfølgelig også kun være, hvis du er interesseret i stadig at være veninder med hende. Men jeg tænker, at man sagtens kan have flere forskellige veninder, uden at man alle sammen behøver være veninder.
Jeg kan godt forstå, at det må være frustrerende at få at vide, at du ikke prøver nok. For det er ikke dit ansvar alene! Nogen gange, når man har været udsat for mobning, så kan man være rigtig bange for, at det sker igen. Når man er bange for det, så kan man helt uden man tænker over det komme til at holde sig tilbage i fællesskaber. Det er helt naturligt, at man gør det.
En idé kunne være, hvis du prøver at skrive ned på et stykke papir, de ting du føler du gjort for at komme mere ind i fællesskabet i klassen. På den måde får du et overblik over, hvad du har gjort, og måske kan det give dig nogle nye ideer til, hvad du selv kan gøre.
Hvis du skriver sådan et stykke papir, kunne du vise det til din lærer. Så vil din lærer bedre kunne se alle de ting, du har gjort. Din lærer vil også bedre kunne hjælpe dig, med nye ideer til, hvordan du kunne komme mere med i klassefællesskabet på den måde.
Du skal huske på, at det er lærernes ansvar, at eleverne har det godt i skolen. Så det er vigtigt, at du bliver ved med at snakke med din lærer om det.
Har du mon nogle fritidsinteresser? Eller et eller andet sport, teater eller lignende du kunne finde på at starte til. I mange foreninger kan man finde nogle rigtige gode venner, og man har helt naturligt noget til fælles. Det tænker jeg kunne være en god idé, så du kunne møde nogle andre unge mennesker uden for din skole.
Jeg er ked af at høre, at du måske har en alvorlig sygdom. Det kan også få en til at føle sig endnu mere ensom, når der sker sådan nogle store ting i ens liv. Tror du, at din tidligere veninde fra din nye skole ville have lyst til at snakke med dig om det? Det kan være rart at snakke om ens bekymringer med nogen, der kender én godt. Ellers håber jeg, du vil tale lidt med dine forældre eller en anden fra din familie om det.
Jeg vil ønske dig held og lykke. Husk din kampgejst!
Mange hilsner fra BørneTelefonen