Ensom…
Hej.
Jeg er fjorten år gammel, næsten femten, og ved ikke helt, hvad jeg skal gøre. Jeg har altid haft denne her gode veninde (vi kalder hende O) og hun har været meget flink. Til tider. Hun er blevet utrolig hurtigt udviklet med hensyn til bryster osv. og alle drengene synes hun er utrolig smuk.
Hun har mistet interessen for mig, da jeg ikke er så udviklet endnu, og drengene ikke er interesserede i mig. Det er meget svært. Nu har hun så fundet denne her anden pige i klassen, som gerne vil være med på det hele. De drikker ikke og sådan noget, men holder sleep-overs sammen, uden at inviterer os andre.
Jeg føler de holder mig uden for. De sover sammen med drengene og sådan. Jeg har snakket med min veninde om det, og hun “ignorerer” det bare. De tænker ikke over, at vi andre bliver kede af ikke at være inviterede. Selvom vi har sagt det til dem.
Min klasse er ligesom delt om i to. Dem der ryger/drikker osv. og O og hendes venner. Så er der resten af os, som ikke rigtig ved, hvad vi skal gøre af os selv. Vi er en syv stykker, som har det sådan. Ikke helt på sammen måde som mig, men noget i retningen af det.
Jeg har prøvet at være sammen med de seks andre, som også føler det sådan her. Men jeg fungerer bare ikke særlig godt sammen med dem. Også fordi de fleste af dem allerede er utrolig tæt knyttet, så jeg bliver til det “tredje hjul”.
Jeg har 2 bedste veninder, som jeg sætter meget pris på. De går begge i min parrallelklasse, så vi kan næsten aldrig finde en tid at være sammen. Jeg dyrker ekstrem meget sport. Faktisk hver dag. Jeg har to gode veninder ved min sport, som jeg holder meget af. De er begge et år yngre, så det er også svært. Det gør det ikke lettere, at de bor så langt væk.
Den ene af dem, går lidt det samme igennem som mig. Hun er ikke udviklet, og kan føle sig lidt udenfor. Jeg har snakket lidt med hende, og det fungerer rigtig godt at snakke med en der forstår en. Men det løser bare ikke problemerne. Har en anden veninde i klassen (lad os kalde hende S). Hun er SÅ UTROLIG sød!
Men hun har mange andre veninder at passe. Hun har svært ved at “vælge” mellem drikke/ryge gruppen og mig. Jeg siger ikke hun skal vælge, men derfor kan jeg ikke bruge hende som “fast grund”. Jeg har snakket med mine forældre. De siger, at specielt nu, i min alder og fremover/gymnasiet, vil mange dele sig op i grupper.
Men kan det være rigtigt, at man skal føle sig udenfor? At have nogle dårlige folkeskoleår? Det er ikke fordi jeg bliver mobbet, men jeg sidder alene i frikvarteret, men prøver dog at indlede samtaler med de andre. Det virker bare ikke! 🙁
Efter 9. klasse skal jeg til USA som udvekslingsstudent. Jeg vil gerne starte på en frisk, hvor ingen kender mig. Men hvordan skal jeg redde trådene ud som det ser ud nu? Jeg føler ikke det skal være sådan her. Fem andre i klassen tager også på efterskole i 9. klasse. Og det var dem jeg kunne snakker bare lidt med.
Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. O og jeg går til sport sammen 6 gange om ugen, så jeg er lidt “afhængig” af hende. Ville ønske jeg ikke var det. Har flere gange overvejet at droppe min sport, men synes ikke hun skal ødelægge noget jeg holdet af.
Hilsen den ulykkelige.
