Depression?

Hej,

Jeg er en pige på 16 og går lige nu i gymnasiet, eller det står der i hvertfald i systemet at jeg gør.

Jeg klarede mig rigtig fint hele det første halve år lige frem til december. Men af en eller anden grund (og jeg ved ikke hvor det kommer fra) begyndte jeg langsomt miste motivationen og interessen til noget som helst. Jeg troede at jeg bare havde brug for en ferie, så jeg holdt ud frem til juleferien, hvor jeg bare gik rundt med en følelse af at tiden gik alt for stærkt, og at jeg ikke havde nok tid til at slappe af.

Også, efter juleferien gik det helt galt. Jeg var der den første dag, men jeg kunne ikke koncentrere mig overhovedet i nogle af fagene. Mit humør blev heller ikke bedre af at jeg indså jeg ikke rigtig har nogen venner i klassen. Jeg har personer som jeg sidder sammen med i spisepauserne, men vi er ikke rigtig venner og det føles som om de tre andre har mere tilfælles med hinanden end med mig. Det er heller ikke fordi jeg ikke har haft venner før, jeg havde en rigtig god veninde i folkeskolen men hun viste sig så ikke at være så god alligevel da hun vendte mig ryggen og begyndte at ignorere mig da vi startede på det samme gymnasie. Jeg ved ikke om det kunne have noget med det at gøre, men jeg tror det ikke, jeg har jo gået et halvt år hvor jeg har klaret mig helt fint uden nogen som helst?

Ihvertfald så begyndte jeg at pjække fra skole, jeg er ikke stolt af det og skammer mig meget, i sær også fordi jeg lyver for min mor og får hende til at tro at jeg har været i skole, og også fordi jeg lyver for min klasse. De første tre uger efter juleferien sagde jeg til dem allesammen at jeg havde kyssesyge, og selv lærerne troede på den, hvilket får mig til at skamme mig endnu mere. Efter de tre uger var gået, kunne jeg godt se at jeg var nødt til at tage tilbage i skole, men jeg holdt kun de første to dage! Jeg kunne stadig ikke koncentrere mig, jeg havde ingen motivation, tomme “venner”, jeg kunne ikke sove om natten fordi jeg stressede over hvad de mon alle tænkte om mig og alt den undervisning jeg var gået glip af, alt i alt havde jeg bare lyst til at sætte mig ned og tude og det har jeg stadigvæk.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg har igen ikke været i skole i lang tid og jeg er begyndt bare at ignorere dem, men hver gang jeg tænker på at tage tilbage i skole får jeg det bare dårligt og begynder at græde. Jeg troede aldrig jeg ville komme så langt ud, i folkeskolen fik jeg topkarakterer og jeg havde lyst til at lære, også selvom min bedste veninde ikke var i skole. 

Mine storesøskende (storebror og storesøster, som er tvillinger) gik på det på det præcis samme gymnasium som jeg går på nu, så de fleste af lærerne ved hvem jeg er, og min storebror var lektiehjælper og har gået rundt og pralet om hvor dygtig hans lillesøster er.

Jeg ved også at jeg ville skuffe mine forældre helt vildt hvis de fandt ud af at jeg havde pjækket, måske er det også derfor jeg lyver for dem, men det gør det bare endnu værre når de endelig finder ud af det, hvilket de kommer til hvis jeg bliver ved med at pjække. Men jeg kan heller ikke se hvordan jeg kan gå tilbage nu uden at få skyldfølelse og få det endnu dårligere end jeg allerede har det, og uden at jeg falder massivt bagud.

Min mor og far er skilt, og jeg bor alene sammen med min mor, da mine to søskende er flyttet hjemmefra. Jeg tror godt at hun kan mærke der er noget galt, hvis jeg ikke spiser særligt meget til aftensmad eller hvis jeg ikke rigtig lytter til det hun siger. Men jeg kan ikke snakke med hende om det, jeg kender hende og ved hvordan hun ville reagere, hvilket bare ville gøre det hele meget værre.

Jeg kan heller ikke snakke med min far han er meget streng om det med uddannelse og disciplin, så hvis han fandt ud af at jeg havde pjækket ville han flippe helt ud. Og jeg kan desværre heller ikke snakke med nogen af mine søskende om det, de har aldrig haft problemer med noget, altid fået perfekte karakterer, venner for livet, og de har altid vidst hvad de ville være.

Når jeg forestiller mig min fremtid, forestiller jeg mig 2 år mere hvor jeg bruger tid på noget som jeg ikke ved hvad jeg skal bruge til samtidig med jeg går og har det dårligt hele tiden, og hvis jeg så mirakuløst kommer ud på den anden side og bliver student, ved jeg ikke hvad jeg skal, det er som om mit liv slutter der. Jeg har hverken interesse eller motivation til at finde ud af hvad jeg vil og hvis jeg havde kunne jeg nok stadig ikke finde ud af det.

Jeg ved ikke om det er en depression, social angst, stress, eller om det er fordi jeg er skoletræt, eller måske er jeg ikke moden nok. 🙁

Jeg ved ingenting.

Jeg har overvejet måske at tage min STX om, altså at tage en pause frem til sommerferien for måske at modnes? Og så starte forfra efter sommerferien, men samtidig vil jeg bare gerne igennem det hurtigst muligt. Jeg har også et fritidsarbejde som ungarbejder, og de ville nok heller ikke blive så glade for at finde ud af at deres medarbejder ikke kan passe sin skole. De er i forvejen ikke særligt glade for mig, fordi jeg sjældent tager ekstravagter pga jeg ikke føler jeg har nok tid. Og det giver mig bare endnu mere skyldfølelse.

Jeg ved ikke hvad der er galt med mig, har aldrig haft det sådan her før.

Hilsen den nedtrykte