Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Depression…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14.

Først vil jeg sige mange tak for dit brev!
Du skriver, at du i en længerevarende periode har været træt og har haft lav energi, så det er rigtigt godt og sejt, at du alligevel har fået skrevet til BørneTelefonen.

Jeg kan tydeligt se, at hverdagen er svær at komme igennem lige nu. Ud over manglende energi og træthed, kan jeg også se, at du gør dig mange tanker, der fylder hos dig, eksempelvis om din far.

Det lyder bestemt ikke rart at gå med følelsen af ensomhed og forladthed. Jeg kan sagtens godt forstå, hvis du sidder tilbage med en masse spørgsmål, såsom hvorfor han stoppede kontakten.

Jeg tænker, at der kan være mange grunde til, at din far ikke kunne være din far – grunde som du ikke er skyld i. Mon du kan tale med din mor om grunden til at du ikke har kontakt med din far længere? Det skal nemlig ikke være sådan, at du sidder tilbage med en følelse af, at det er din skyld. Jeg forestiller mig, at den følelse må føles som en tung sten at bære rundt på.

De tunge sten som man kan føle, at man går og bærer rundt på, kan tynge så meget, at man ikke længere har mere energi og humør tilbage.

Jeg kommer til at tænke på, om din mor mon er klar over, hvordan du går og har det? Måske er hun ikke helt klar over, hvor dårligt du egentlig har det lige nu. For jeg kan se i dit brev, at du ikke har lyst til at tale med dine forældre om det.

Det er helt i orden, at man har brug for at tale med nogen andre end sin mor og far om det, der føles svært. Det er helt forståeligt. Måske er der en anden voksen, du kan tale med?

Da du skriver, at det ikke skal være din mor eller skolelærer, får det mig til at tænke på et gratis tilbud som hedder Headspace. Der er nemlig rum for, at man kan tale om alle mulige tanker, følelser eller ting, der er hændt en.

Du skriver også, at du tror, at du har en depression. Jeg kan ikke fortælle dig, hvorvidt du har en depression eller ej, det er nemlig en læge, der skal gøre det. Jeg ved, at Headspace kan tilbyde at gå med en til lægen, hvis du gerne vil have følgeskab af en anden end din mor.
Hvis man oplever noget, der påvirker ens hverdag, og som gør at man ikke trives, så skal man reagere. Ligesom du har gjort ved at skrive herind.

På trods af de svære følelser som du oplever, mærker jeg et gå-på-mod i dit brev og en lyst til at få det bedre. Du skriver, at du gerne vil blive i verden, og at du har et langt liv foran dig. Det gode er, at det er muligt at få det godt igen, ligesom den gang før anden klasse.

Jeg håber, at du kan bruge det gå-på-mod til at snakke med din mor og/eller Headspace. Får du brug for at snakke med BørneTelefonen, sidder der altid en klar. Du kan ringe eller SMS’se på 116111

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat