Depression…
Jeg er ret nedtrykt her for tiden.. Jeg har aldrig rigtig haft det så godt eller det havde jeg engang inden 2 klasse. Siden 2 klasse har jeg bare følt mig ensom og forladt men ik på sammen måde som nu! Jeg er træt hele tiden, jeg ryster nogen gange uden af vide hvorfor, det er svært for mig at smile..
Jeg tænker alt for meget over gamle ting der sket i mit liv.. Det hårdt for på mange måder vil jeg bare væk fra den her verden, men på mange andre måder vil jeg bare blive! Det føles som om man er tom inden i.. Jeg bliver hurtigt træt, jeg kan ik overskue at lave det jeg elskede at lave engang. Jeg kan bare ik overskue at sætte mig ned og lave det. Og mine lektier det svært for jeg kan ik overskue at lave dem. Føler heller ik jeg har tid til noget selvom jeg har masser tid, jeg sidder på mit værelse fra jeg kommer hjem fra skole til jeg skal spise også går jeg op igen.
Jeg har det for at sige det lige ud ad helvedetil men på sammen tid har jeg det godt, for der nogen i mit liv jeg elsker.
Men det bare så pisse irriterende at alt det lort der sket i ens barndom skal komme op nu, noget jeg aldrig rigtig har tænkt på..
Min far stoppede kontakten med mig da jeg var lille og jeg er begyndt at tænke meget over det her for tiden.. Var det mig der var noget galt med eller hvad. Føler at er min skyld!!… Det gør så ondt at nogen er ked af det.. Hvis jeg gør nogen ked af det for jeg det bare pisse dårligt og begynder at græde, jeg er så nem at få til at blive sur og ked af det for tiden.. Jeg kan ik klare det mere, men jeg vil ikke give op nu! Jeg har sådan et langt liv foran mig!
Jeg har været på bunden før hvor jeg cuttede men jeg synes det er så grimt! Så jeg gør det ik mere!
Jeg havde os rigtig mange selvmordstanker engang men ik rigtig mere for jeg ved hvad jeg vil i fremtiden. Jeg er og ret langt fremme i min alder.. Det som om at alt hvad man har været igennem skal op og prøve ødelægge en nu! Nogen gange siger jeg os til mig selv at jeg er pisse grim og ingen gider dig! Jeg bliver så sur og ked af det, men på en måde er det ik mig der siger det! Men det er det jo.
Hver gang jeg kigger mig i spejlet ser jeg kun grim hed! Jeg er fkn sur og at jeg ik bare kan have det godt som nogen andre, jeg tager ting til mig som folk har sagt og kan huske det i meget lang tid.. Der var os på et tidspunkt hvor jeg begyndte at tabe mig for jeg ik gad spise noget, også begyndt jeg at trøste spise..
Jeg kan os være sådan en kæling nogen gange, hvor jeg bare bagtaler en.. Også har jeg det fkn dårligt med det! Har bare lyst til en pause fra alt ting nogen gange fx lige nu, for kan godt mærke jeg er ved at få nok… Det fylder så fkn meget.. Jeg vil bare ud af det..
Vil gerne snakke med en men ik mine forældre eller skole lærer eller nogen så det svært..
Vil enligt bare havde en pause for mig selv.. Hvis jeg bare kunne kigge mig selv i spejlet og sige jeg er smuk. Eller bare se det som nogen andre ser mig…😭 Tror jeg har depression.. For kan ik overskue noget