Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge. Jeg har fjernet dele i dit brev, så du er helt anonym. Men du skal vide, at jeg har læst det hele, og ved alt hvad du har fortalt om i dit brev til os.
Hej med dig
Du skriver, at du oplever, at drengene fra din klasse ikke rigtigt taler med dig – og at der nu er opstået et rygte, som er rigtig svært at slippe af med. Selvom du fortæller, at de er begyndt at tolerere dig, får jeg en tydelig fornemmelse af, at der har været en utryg stemning omkring dig i rigtig lang tid. Alt for lang tid.
Jeg kan ikke lade være med at forestille mig, hvordan det må føles, når de ikke vil klæde om sammen med dig. Og bare tanken giver mig ondt i maven. Det lyder virkelig hårdt og ubehageligt for dig. Og jeg bliver faktisk bekymret, når du bruger ordet tolerere om dig selv. Det lyder som om, du bliver holdt udenfor på en måde, der får det til at føles, som om du er forkert – bare fordi du er dig.
Det er så tydeligt, at du gør meget for at ændre på det.
Når du tænker tilbage, tror du, at det hele startede som en modstand mod din klogskab og lærernes kommentarer. For dig er der et stort pres fra din familie om at være dygtig. Det pres har tidligere fået dig til at stræbe, men som jeg læser det, kan du faktisk ikke rigtig genkende dig selv i det længere.
Jeg tror, at mange ville kunne genkende det. Det kan måske føles som at gå rundt med en tung jakke, man engang selv har valgt – men som andre nu trækker i og kommenterer på, indtil man næsten får lyst til at tage den af. Sådan kan det måske være, når man bliver gjort til grin for at være klog. Man får lyst til at være noget andet. Eller i hvert fald noget mindre synligt.
Derfor må det også være rigtig frustrerende, at lærerne bliver ved med at forvente det og holde fast i det, når du ikke selv har det sådan – særligt også, når du mærker, at dine klassekammerater ikke bryder sig om det.
Du mærker det ved, at de andre drenge taler mindre med dig og gør grin med dig. Især skal du høre på, at du er homo og gay, selvom du ved, at du er til piger.
Du taler mere med pigerne og har gode venner her. Du prøver at være med, når der bliver sagt sjove ting, og du prøver at vise, hvem du faktisk er. Derfor forstår jeg virkelig også godt, at du blev frustreret, da din veninde råbte det her – velvidende at det er noget, du allerede kæmper med.
Det er virkelig frustrerende, når der bliver spredt rygter om én. Det kan give en følelse af manglende kontrol, fordi det kan gå så hurtigt, at man ikke er sikker på, hvem der ved hvad – og hvem der har sagt hvad til hvem.
Igen virker det som om, du oplever, at andre bliver ved med at fremstille dig på måder, du ikke kan genkende. Jeg tror faktisk, at langt de fleste ville blive rigtig vrede og kede af det, hvis andre omkring dem konstant insisterede på, at de var noget, de ikke er. Det er virkelig ikke sjovt. Og jeg kan godt forstå, at du ikke har det nemt i din klasse – eller på din skole.
Jeg synes, det du beskriver lyder som mobning.
Når nogen driller, er det for sjov. Men hvis nogen ikke stopper med noget tarveligt, men bare bliver ved og ikke hører på dig – så er det mobning.
Når man bliver mobbet, er det umuligt ikke at tage det personligt. Måske kender du følelsen af at tvivle på, om du overhovedet er god nok? Som om der er en indre stemme, der hele tiden finder fejl ved dig. Den slags tanker kalder man nogle gange skam. Det er en tung følelse, der kan opstå, når man føler sig forkert – og det kan gøre det svært at være sig selv.
Når andre siger ting, der får én til at føle sig mindre værd, kan den følelse vokse og tage magten. Og så er det, man kan begynde at tro, at man er til besvær. Eller at man skal være tilfreds, hvis man bare kan tolereres.
Hvis du kan genkende noget af det, så er det virkelig stærkt, at du har skrevet her. For skam trives i stilhed – men den mister grebet, når vi tør dele det med nogen. Når nogen lytter og tager én alvorligt. Og det vil jeg gerne. For du har ret til at blive mødt med omsorg – også af de voksne omkring dig. Skolen skal nemlig være et trygt og rart sted at være. Og det er de voksne som har ansvaret for, at det bliver det.
Mobninger er ikke okay og du har ret til hjælp!
Din skole og herunder din lærer har faktisk ansvaret for at sikre sig at alle bliver behandlet med respekt i klassen. Det betyder også at de har pligt til at gøre noget aktivt for at stoppe mobning. Derfor kommer jeg også til at tænke på, om du mon har snakket med nogen om alt det her som du oplever i skolen? Hvis ikke, så kunne det måske hjælpe dig, at de ved det. På den måde går du heller ikke med alt det her alene.
Mon lærerene ved, at de puster til ilden, når de bliver ved med at tale om dine faglige præstationer og deres forventninger til dig? Mon du også kunne fortælle dem lidt om, hvor ubehageligt og grænseoverskridende det er, når de andre opfinder rygter om dig og ikke vil klæde om sammen med dig. Det skal simpelthen stoppes, så du kan føle dig tryg og velkommen.
Skolen skal også altid gøre noget, hvis de ved, at der er mobning på skolen. Din skole skal have en plan for, hvordan de stopper mobning. Hvis du har lyst, kan du læse mere om mobning her.
Måske der er en lærer, der ser dig lidt mere end de andre? Måske en, hvor du har et fag, der interesserer dig eller en, der virker til at kunne forstå, hvad der er på spil for dig?
Mange ting gør, at læreren ikke altid ser eller forstår, hvad der sker i klassen. Men faktisk kan du bruge alle lærere på skolen. Du kan også tage fat i din skoles sundhedsplejerske.
Har du forsøgt at sige det?
Hvis du allerede har sagt til en voksen på skolen, at du bliver mobbet, og de ikke har gjort noget for at hjælpe dig, så kan du faktisk klage. Måske kan du få dine forældre eller en anden voksen til at hjælpe dig? Du kan starte med at klage til skolelederen.
Hvis du oplever, at der stadig ikke sker noget, efter at du har klaget til skolelederen, så kan du klage til Den nationale klageinstans mod mobning.
Du kan finde hjælp til at klage her: BørneTelefonen – klage
Kan du tale med dine forældre?
Du skriver, at dine forældre – ligesom dine lærere – har høje forventninger til dig. Måske betyder det, at du går med mange ting alene?
Jeg får lyst til at minde dig om, at dine forældre også har et ansvar for at passe på dig. Du har brug for støtte til at få det her stoppet – det er alt for meget at stå med selv.
Måske kunne det også være en idé at tale med dem om, hvordan du egentlig har det i skolen?
Nogle unge fortæller også, at det har hjulpet dem at starte et nyt sted – for eksempel på en efterskole. Måske har du haft den tanke før? At det kunne være rart at starte et andet sted, hvor du ikke er bundet af de rygter og den rolle, du er blevet puttet i. Det er helt forståeligt, hvis du har det sådan. Du kan jo læse lidt mere her, hvis du er nysgerrig.
Kan du tale med dine venner?
Måske kunne det hjælpe at fortælle dine venner, hvordan det føles for dig – og at det, der bliver sagt, ikke passer. Det kan gøre en stor forskel at have nogen, der bakker op og måske endda hjælper med at sige fra.
Jeg kommer også til at tænke på, om det kunne hjælpe at vise det modsatte af det, rygterne siger. Måske ved at nævne en pige, du synes er sød – eller en kendt, du synes ser godt ud. Det kan være en måde at prikke hul på rygterne og vise, hvem du faktisk er.
Du har ret til at sætte grænser. Når andre opfører sig respektløst, kan man blive i tvivl om, om man selv er ude om det. Men det er du ikke!
Flere unge har fortalt os, at det kan føles godt at sige fra – også selvom det er svært og skræmmende. Det er en måde at vise, hvor grænsen går, og den følelse kan vokse indeni som en slags styrke.
Hvis har brug for at alle de her ting igennem med os, så er vi altid klar til at lytte. Du kan ringe til at på 116 111. Det er helt anonymt og vi har altid åben.Jeg håber at du har fået et svar som du føler du kan bruge. Ellers kan du også altid skrive her ind til os igen.
Kærlig Hilsen
Børnetelefonen
