Brev

Har det svært på efterskole

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år

Det lyder ret hård, at du føler dig nederst i hierarkiet på efterskolen. Jeg kan godt forstå, at det går dig på. Og jeg forstår også, at det har betydning for dit humør og overskud.

Faktisk skulle er jo helst slet ikke være sådan et hierarki på skolen. Det lyder ikke trygt og rart. Og det lyder derfor næsten som om, der er en slags mobbekultur på efterskolen. Kan du se, hvad jeg mener?

Når jeg læser dig brev, får jeg fornemmelsen af, at du har en ret god indsigt i, hvad kulturen på efterskolen, gør ved dig. Du føler ikke, at du er dig selv. Du mærker, at du reagerer mere på negative ting, og du bliver i tvivl om, hvad du har af mål i livet.

Du kan også mærke, at du får det bedre, når du kommer hjem.

Det er ret klart beskrevet. Og samtidig er det jo ret alvorlige tegn på mistrivsel at have det sådan.

Det er derfor så godt, at du nu søger hjælp.

Du spørger, hvad du kan gøre. Faktisk er det de voksnes ansvar, at du trives på skolen. Så det er dine lærere, lederen af efterskolen og måske også dine forældre, der skal gøre noget.

Men først skal de jo selvfølgelig have at vide, hvordan det er.

Det, du derfor kan gøre, er at fortælle, hvordan du har det. Helt som du har gjort her til BørneTelefonen.

Som jeg allerede har skrevet, så har du en god selvindsigt. Du kan se, hvordan du ændrer dig på skolen. Det er en ret stor styrke at kunne se tingene så klart. Det gør det nemmere for andre at forstå og hjælpe dig. Og derfor håber jeg også, at du kan finde modet til at bede om mere hjælp.

Jeg tænker, at du har en kontaktlærer/familielærer på skolen. Er det en, du kan tale med? Eller vil du hellere tale med en anden på skolen?

Nogle gange kan sådan en snak føles ret svær at tage. Og du kan måske blive i tvivl om, hvordan de voksne vil reagere eller, hvad de vil sige til de andre elever.

Måske vil du have brug for, at de ikke fortæller andre, hvordan du har det. Eller hvordan du oplever kulturen på efterskolen?

I stedet kunne du bede dem om at arbejde med trivslen generelt på skolen. Både fordi du dermed måske vil føle dig mindre sårbar. Men også fordi det helt sikkert er en kultur, der også påvirker andre negativt.

Derfor kunne du også overveje, om der er nogle af de andre elever, som også mistrives på grund af hierarkiet. Nogen, som du måske kunne tale med? Og som måske også kunne være med til at tale med lærerne.

Ved dine forældre mon, hvordan du har det på efterskolen? Ellers kunne det også være en ide at tale med dem. De vil også kunne tale med skolen og dine lærere. Og støtte dig, hvis den dårlige kultur fortsætter.

Du skal vide, at alle skoler skal have en antimobbestrategi. Efterskolen skal derfor have en plan for, hvordan de vil stoppe mobning. Det betyder, at de skal tage ansvar. Og at man kan klage, hvis man som elev oplever, at de ikke gør noget ved mobningen.

Det kan du læse mere om her

Jeg håber, at jeg med mit svar har støttet dig i at søge mere hjælp. Mobning er ikke noget, du skal stå alene med.

Jeg håber derfor, du får talt med nogen om din trivsel. Sådan at du kan få nogle gode måneder på efterskolen. Og forhåbentlig også en erfaring med, at det nytter at sige fra og handle, når du ikke behandles ordentligt.

Du er meget velkommen til at ringe 116111 eller skrive til os igen, hvis vi kan gøre mere for at hjælpe dig.

Jeg sender dig mange tanker og ønsker for, at du får det godt.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat