Hej 15 årige
Tak for dit brev. Det er stærkt, at du, trods din manglende tillid til andre, alligevel skriver ind til os, og på den måde kæmper videre. Det tyder på, at du, selvom du er skuffet og vender ryggen til samværet med andre, stadig har håb om, at der også kan være noget godt i andre mennesker.
Der står ikke noget i dit brev om, hvordan du er anderledes, men du skriver, at du føler, andre ikke kan lide dig. I brevet begrunder du det med, at du tænker anderledes end andre mennesker, at andre bruger skældsord imod dig, at du bliver udstillet, og at dine forældre ved en bestemt hændelse, ikke stolede på dig. Jeg er ikke i tvivl om, at dagligdagen er meget svær for dig lige nu.
Jeg tænker på, om der er nogle situationer, hvor du har det godt og er tryg? Det fortæller du ikke om i brevet.
Jeg er også i tvivl om, hvorvidt du kan tale med dine forældre om, hvordan du føler dig anderledes? Om der evt. er andre, du nogensinde har talt med, om ligepræcis det at føle sig anderledes? Det kunne være en lærer, en skolepsykolog, en ven/søskende/nabo?Din lærer har pligt til at tage sig af et problem som dette. Han/hun skal sørge for, at alle kan have det frit og trygt i klassen.
Undersøgelser viser, at det at føle sig anderledes, bliver forstærket ganske meget, når man går med det alene. Undersøgelser viser også, at der er rigtig rigtig mange, der føler sig anderledes og samtidig tror, de er de eneste i hele verden, der har det sådan. Mobning hænger desværre meget ofte sammen med det at “føle sig anderledes”. Mobning i sig selv forværrer den svære følelse af at være svigtet og være alene med problemerne.
Mobning kan derudover skabe en syg kultur i en klasse, en kultur fyldt med frygt hos alle elever (og lærere). Det betyder, at mange mobber, fordi de er bange for ikke at være “i inderkredsen” og dermed risikerer at blive det næste mobbeoffer.
De, der står og griner og ikke gør noget, kan sagtens, indeni, have det rigtig dårligt med det. De synes, det er helt forkert, og alligevel tør de ikke gribe ind.
Dit brev vidner om, at du trods alt forsøger at forbedre din tilværelse. Det er rigtig godt gået og giver dig en mulighed for at komme videre. En kan være at bruge Børnetelefonen tlf. 116111 til at chatte, ringe, sms’e med en rådgiver. Her vil du være direkte i kontakt med en rådgiver. Det er anonymt og gratis. Det kunne være en bedre hjælp til dig, at du kan tale sammen med én direkte. Måske kunne du prøve det?
Du har også en mulighed for at foreslå din lærer et besøg af en rådgiver fra Børns Vilkår, som underviser klassen i, hvordan man får et fællesskab, hvor alle kan være trygge. Tryk på Linket og læs hvordan: Mobbefrit fællesskab.
Der findes en forening, Headspace , som har afdelinger over hele landet. Her kan unge komme ind fra gaden og få en samtale om et hvilket som helst problem. Tryk på linket og læs: Headspace Det gode ved denne rådgivning er, at du kan få flere samtaler med den samme rådgiver. De er gode at tale med og har hjulpet mange unge i svære situationer.
Alle forslagene er fuldstændig uforpligtende. Du kan vende tilbage, også med brev, alt det du har brug for…. Du har altid os!
Hvis du har mod på det, tror jeg en snak i telefon, kan være den letteste vej til at få mod på næste skridt fremad.
Kærlig hilsen Børnetelefonen
