Tak, fordi du har skrevet til Børn Hjælper Børn. Ud fra det du har skrevet, tænker vi, at du kan få det bedste svar fra en voksen rådgiver, der ved mere om dine rettigheder og muligheder. Derfor får du her et personligt svar fra en voksen rådgiver på Brevkassen, som vi håber, du kan bruge.
Kære pige på 17 år!
Tak for at dele dine tanker om dine humørsvingninger med os. Det er min oplevelse, at andre unge piger og drenge også gør sig tanker om deres vrede eller ked af det hed i forskellige situationer, så tak fordi du er åben og modig om dine personlige tanker.
Du er ikke alene, selvom I måske ikke snakker så meget om det, der, hvor du færdes.
Du fortæller, at vreden kommer så hurtigt og virker ekstrem og svær at kontrollere. Du fortæller også, at pludselig er den ovre. Ligeså er det, når du bliver ked af det.
Det lyder som om, du har spekuleret over, om der er tale om en personlighedsforstyrrelse men at du ikke tænker, at det er sådan fat og det er heller ikke umiddelbart det, jeg kommer til at tænke, når jeg læser, hvad du fortæller.
Jeg forstår det sådan, at det, du fortæller om, er at vredes- eller ked af det heds-følelsen hurtigt overvælder dig.
Fuglen
Du beskriver, at du kom til at dræbe en fugl ved uheld, da du var lille. Oplevelsen sidder fast i dig – og det forstår jeg godt.
Når jeg ser, at du nævner det i dit brev, kan jeg mærke, hvor meget du bekymrer dig om din egen adfærd. Det må være så tungt at gå rundt og være bange for, at man ikke er normal.
Det virker som om, at du ser en sammenhæng mellem det, der skete med fuglen og de ting, du kæmper med nu. Men søde du, uheldet da du var lille behøver slet ikke at betyde noget for den du er i dag.
Jeg forestiller mig egentlig, at oplevelsen med fuglen har været rigtig chokerende og måske også trist. Men jeg lægger også mærke til, at du var lille og det var et uheld. Selvfølgelig havde du lyst til at den skulle blive hos dig. Sådan tror jeg næsten alle børn kan have det, og så kan man komme til at klemme for hårdt.
Det sker oftere end man tror. Små børn er bare sjældent gode til at passe godt på små dyr. Og derfor er det også de voksnes ansvar både at passe på dyrene og børnene samtidig. For det ansvar kan et barn slet ikke bære alene.
Hvem ønsker du at være?
På dit brev kan jeg ikke læse, om dine følelser ellers fører til handlinger eller ord, der påvirker dem omkring dig eller får andre til at reagere negativt. Derfor tænker jeg, at det måske også handler om, at dine følelser, som dukker op så pludseligt, ikke helt passer med den person, du gerne vil være, eller det miljø, du er i. Kan det mon være sådan?
Du har ret til at blive vred eller skuffet eller ked af det i forskellige situationer. Det er, efter min mening, følelser, der hører til at være et levende menneske ligesom glæde og medfølelse og andre følelser også hører livet til.
Det, at du fortæller om dette og gør dig tanker om, hvorvidt din vrede og ked af det hed er “normale”, får mig til at tænke på, at du virker til at være i en modnings- og udviklingsproces.
Måske hen imod at blive til en voksen kvinde, der kender sig selv og sine styrker og svagheder og arbejder med sig selv for at udvikle sig. Det er sådan set en proces, der for de fleste varer hele livet.
Selvom det er svært at kontrollere lige nu, er der bestemt måder, hvormed det kan blive nemmere. Du kan fx kigge her, hvis du har lyst. På Mindhelper, har de mange gode råd.
Jeg synes ikke, du skal gå alene med dine tanker.
Derfor foreslår jeg, at du ser dig omkring i din familie eller i din venskabskreds og spotter, hvis der er mennesker der, som du vil dele dine tanker med. Det siger jeg fordi tanker, vi går alene med, nogle gange får nogen dimensioner, som de slet ikke behøver.
Hvis du tænker, at du gerne vil reflektere videre med nogle lidt mere neutrale personer, kan du overveje at tale med din egen læge, som har tavshedspligt.
Han eller hun har ofte bred erfaring med at tale med forskellige mennesker og vil kunne stille dig spørgsmål, som du kan bruge i din proces og henvise dig til eventuelle hjælpetilbud, hvis det viser sig at du har brug for en mere stabil samtalepartner.
Måske kan det give dig en mere rolig følelse i din proces, hvis du hører et lægefagligt bud på, om det, du oplever, er inden for “det normale”, så du kan blive fri for at tænke, om der er noget “galt” med dig.
Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget. Ellers er du velkommen til at kontakte os igen. Eventuelt via en opringning til os på 116 111, så du kan få en samtale frem for et brevsvar.
Jeg ønsker det bedste for dig.
Kærlig hilsen fra Børnetelefonen
