Torette syndrom

Hej 17 årig pige

Jeg kan sagtens forstå, at du ikke helt ved, hvordan du skal fortælle om syndromet.

Først vil jeg fortælle dig, at det er mere almindeligt end du tror. Mange “opdager” det ikke og andre får som dig stillet diagnosen. Jeg vil foreslå dig, at tale med dine tætte kammerater om dine tics. Fortæl dem, at du ikke selv kan gøre for det og du endnu ikke kan  ikke stoppe dem.

Du vil sikkert høre dem sige, at det har de ikke lagt mærke til eller måske siger de; “nåeh, er det derfor” Du vil forhåbentligt kun få positive tilbagemeldinger fra dine kammerater. Og du vil nok få af vide, at de ikke definere dig ud fra dit syndrom, men ud fra din personlighed. Altså som den gode veninde du er, uanset syndrom eller ej.

Tal gerne med dine forældre om, hvad du skal sige, og I kan sammen finde nogle gode måder at forklare det på.

Det vil være en hjælp til dig selv at fortælle din klasse om det, ellers kommer du til, at bruge så meget af din energi på, at skjule dine tics.

Samtidig vil I kunne tale åbent om syndromet, og dermed være med til at nedbryde tabuerne. Ofte ved andre ikke ret meget om, de forskellige diagnoser der findes, hvis de ikke har det tæt inde på livet.

Du kan måske tale med din klasselærer om at tale om forskellige diagnoser i klassen – måske sidder der andre i klassen med eks. ADHD, OCD, angst osv.

Når det er sagt, kan jeg sagtens forstå, at du helst vil “lade som ingenting” og bare være som alle andre. Men når du først har taget din diagnose til dig, vil du nok opleve, at det bliver lettere at være til.

Du kan  også være at du kan finde mere hjælp, hvis der er en Tourette facebook side, hjemmeside eller forening, hvor du kan få mere viden og hjælp til at fortælle om det til andre.

Jeg vil ønske dig nogle gode snakke, og håber du snart kan leve et mere ubekymret liv.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen