Kære E
Tak for dit brev. Nogle gange, når man har hørt eller set noget skræmmende, kan det godt gøre så stort indtryk, at det er svært at slippe det igen. Det er helt naturligt at få tanken om, at det også kunne ske for en selv, og det behøver sådan set heller ikke være en dårlig ting, at man passer på sig selv og er forsigtig... Men jeg kan godt høre på dig, at det er blevet for meget, og jeg kan godt forstå, du bliver bekymret, når du har det sådan.
At være mørkeræd er også en helt naturlig ting for os mennesker, for som du selv skriver, så kan man jo ikke se, hvad der måske gemmer sig i mørket... Det er et instinkt, vi har - vi har jo ikke en lugtesans eller høresans som dyrene, så vores syn er en rigtig vigtig sans.
Jeg tror, du har en rigtig god evne til at mærke på dig selv, hvornår noget bliver for meget, og du har også allerede rakt ud efter din mors hjælp og forsøgt at tale med hende om, at du går og er bange. Det kan være, hun ikke helt har forstået, hvor meget det egentlig påvirker dig... Det kan også være, der er andre grunde til, at det ikke rigtigt hjalp at tale med hende...
Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at du får fortalt en voksen om, hvad du går og er bange for, og måske også fortæller, at du har set de videoer, hvor nogen bliver voldtaget, og at du har hørt forfærdelige historier, som skræmmer dig. Det kan hjælpe rigtig meget at få snakket om det, man er bange for. For hvis man går med det alene, kan det nogle gange vokse sig større og blive meget værre, så man til sidst er bange hele tiden - måske uden at vide præcis hvorfor... Og det er lidt sådan, du forklarer, at du har det lige nu... Hvis din mor ikke er den rigtige at tale med, så prøv at komme i tanke om, hvem du ellers kan tale godt med... Det kan være en anden fra din familie, en venindes mor, en lærer, en pædagog, en nabo... Det kan også være, du vil starte med at ringe til os på BørneTelefonen på nummer 116111 og tale med en tålmodig voksen, der er god til at lytte og berolige. Der er åbent helt til kl. 23 hver aften, så du kan altid ringe eller skrive, hvis du pludselig bliver bange.
Jeg får en fornemmelse af, at du er ret god til at "ordne" dine tanker i hovedet, så det kan måske være en god ide at prøve at øve dig i at spørge dig selv "er der grund til at blive bange lige nu?". Hvis svaret er nej, kan du måske sige "nå, pyha - så henter jeg bare den sodavand" og måske grine lidt af det... Måske er svaret noget i retningen af "tjah, der kunne jo godt stå en bag et træ her i indkørslen", og så må du sige til dig selv, at ja, det kunne der godt, men nu har du gået her så mange gange, uden der er sket noget, så der sker nok heller ikke noget i dag. Du kan sætte farten op og få det overstået hurtigt, og du kan finde på forskellige måder at beskytte dig selv på. F.eks. tage din telefon op og ringe til nogen eller skrive til nogen, tænde en lygte, synge en sang, lade som om du følges med nogen, du taler med... Så du får hjertet ned på plads igen og kan tænke klart.
Og så tror jeg, du skal prøve at holde op med at se de videoer, der skræmmer dig (selv om det kan være spændende at se), og hvis du hører nogle forfærdelige historier - så få snakket om det med nogen.
De bedste tanker fra BørneTelefonen
