Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvordan ser forhudsforsnævring ud?

Hej børnetlf.
Jeg er en dreng på 12 år. Jeg vil gerne vide hvordan forhudsforsnævring ser ud. Og om jeg har det.

Jeg har googlet lidt hvodan forhudsforsnævring ser ud. Det ligner at forhudsforsnævring er hvor forhuden er for lille/stram, og at man ikke kan få forhuden ud over penishovedet. Er det rigtigt?

Jeg kan godt trække min forhud under penishovedet, men ikke længere ned. Det er ikke forhuden der gør ondt, når jeg trækker forhuden under penishovedet. Det er en lille streng der sidder fra øverst på penishovedet hen til min forhud.

Jeg ved ikke om strengen løsner sig efter tid eller om det er det, der er forhudsforsnævring.

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Dreng

Hvor er det godt du skriver. Her på BørneTelefonen hører vi tit fra børn og unge, der har spørgsmål til kroppen, så du er bestemt ikke alene.

Du har lagt dit brev ind under at være bange og jeg kan godt forstå, hvis du er det. Det er helt normalt at tænke over, hvis man ikke er omskåret og er lidt bekymret for at alting er, som det skal være.

Jeg vil starte med at fortælle dig, at der ikke er noget farligt i at have forhudsforsnævring, og at det er noget ens læge, kan hjælp med, hvis man har det.

Det at du har googlet på det er et helt naturligt sted at starte når man er nysgerrig. Man skal selvfølgelig passe på med at bruge nettet – det er let at komme til at give sig selv et “problem”. For egentlig er det jo kun lægen, der kan give en diagnose.

Men jeg tror, at du er inde på noget af det rigtige, når jeg læser den beskrivelse, du kommer frem til ” Det ligner at forhudsforsnævring er hvor forhuden er for lille/stram, og at man ikke kan få forhuden ud over penishovedet.”

Selv om du laver en god beskrivelse af, hvad du kan med din forhud, så er det meget svært at sige ud fra en skreven forklaring om du har forhudsforsnævring. Jeg ved at en læge altid ville skulle se det selv, før de kan fortælle, om man har sådan forhudsforsnævring.

Hvad jeg kan fortælle dig er, at ens forhud bliver minder stram over tid og at man “øve” sig i at trække forhuden tilbage (måske når man er i bad) det skal selvfølgelig ikke gøre ondt. Du er i starten af puberteten så der kan godt gå lidt tid før det kan komme helt ned.

Hvis du bliver ved med at værre bekymret, så synes jeg du skal overveje at snakke med en voksen du stoler på – måske din far? Jeg ved godt, det kan værre lidt pinligt at snakke om, men det er helt naturligt, og du har ikke noget at skamme dig over. Det er bedre at du spørger nogen om det end at værre bekymret.

Du kan også snakke med din læge eller skolesygeplejerske (hvis I har en) Han/Hun ved meget om kroppen og kan helt sikkert hjælpe. Som jeg skrev før, kan det være du bliver nødt til at vise, hvad du kan med din forhud. Jeg kan godt forstå, hvis det lyder lidt grænse overskridende med husk på, at de er vant til at hjælp med sådan noget.  Din tissemand er lige som alle andres.  De har set en tissemand med forhudsforsnævring før – det er nemlig ret almindeligt.

Hvis du føler skam, så prøv at lægge den væk. Ingen bør skamme sig over at søge hjælp. Læger eller skolesygeplejersker behøver ikke  fortælle dine forældre alt, hvad I snakker om, hvis du ikke vil have det.

Hvis du har svært ved at snakke om det kan vores guide måske hjælp her

Jeg håber mit svar kan hjælp dig selv om det nok ikke var lige det svar, du regnede med. Det er virkelig godt, at du tør spørge os, når du er bekymret, og jeg håber du vil bruge det mod til at snakke med en voksen om det. Husk på dine tanker er helt normale og du har intet at skamme dig over.

Læse mere her, hvis du har lyst: https://www.sexlinien.dk/emneside-drenge-maends-kroppe/forhudsforsnaevring

Du er altid velkommen til at skrive igen, eller ringe til en voksen på BørneTelefonen på 116111 – her sidder en voksen klar til at lytte og hjælpe.

Hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat