Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Stor konflikt

Hej jeg er en pige på 11 og jeg har en problem:

Der er en dreng der hedder J. som går i min parallelklasse og han har sagt en par gange til sine forældre “c******** har slået mig ” men det har jeg selvfølgelig ikke

der var lige omvendt det var ham der havde slået mig og han har også sagt at min mor havde slået ham i netto og det helt løgn

vi skulle til arrangement med skolen sammen med forældrene og så lige først skulle vi netto og så sagde jeg “mor min søster og min bror går ovre i skolen og finder nogle pladser til os” imens hun skulle købe noget og så når vi når til skolen så kommer J. løbende og siger til sin mor “c********’s mor har slået mig og der var 2 drenge med ham M. og B. og de siger at det er rigtigt at min mor har slået ham men det kunne min mor ALDRIG finde på

men der var også en gang hvor mig og mine søskende var i netto for at købe kagecream og så var J.s mor der og hun tager fat i min arm og peger på mig og siger “hvis du slår J. så slår jeg dig ” og jeg løber bare væk og så begynder vi og løbe imod kassen og så ser vi hun også går efter os

og så da vi bliver færdig så løber vi straks hjem og fortæller det til min mor og de sagde vi snakker med skolen og så sagde skolen “vi skal nok tagen en snak med dem ” men den snak har aldrig fandtes (de her ting er sket for lang tid siden)

Men for ca.1 uge siden efter vi havde en skov dag ved stranden og havde handlet indl så kommer vi hjem og så ser vi J. med hans mor og søster der sig vi vil snakke med jer (vi har en lejlighed så der er opgange ) og vi lukker bar døren til opgangen og så åbner de den og råber i opgangen og siger din datter har slået min søn i skolen i dag og at 2 piger fra min klasse har holdt ham og jeg har slået ham det der sted

og hans mor sagde “jeg lover dig jeg slår din datter ihjel til min far og vi har optaget det hele på 3 telefoner og lige pludselig så kommer der en bil med j. stor brøder der går til boksning og løber imod min far og truer min far med at slå ham og det ender med at vi tager hjem til pigerne (den konflikt tager ca. 30min. Og den ene pige hedder a og den anden kalder vi for m )

og de siger at J. er verdens størreste løgne og at hans forældre tror på alt hvad han siger og pigernes forældre siger at hvis vi var jer så ville vi nok gå til politiet pg det hører vi så og det eneste politiet siger “er at er det mest vigtigt at der en sket røveri eller i er blevet truet ” jeg kan bare ikke forstå dem ?

Nu er jeg Mega bange for at gå i skole

Please hjælp mig

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11

Pyha! Det lyder som en rigtig grim situation, du og dine forældre er havnet i. Derfor er det rigtig godt, at du skrev herind. Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe med nogle ideer til, hvad I kan gøre.

Når en konflikt er blevet så stor, er det voksne, der skal løse den. Det er ulovligt at beskylde andre for at have slået. Og det er ulovligt at true. Så selvom I en gang har prøvet at gå til politiet, kunne det måske være en ide at dine forældre kunne gå til politiet igen? For denne her konflikt er blevet så stor, at dine forældre har brug for hjælp til at løse den.

Vi har også gratis rådgivning til forældre, der hedder ForældreTelefonen på 35555557. Måske kunne du foreslå dine forældre at ringe til den?

Jeg kan sagtens forstå, at du må være bange for at gå i skole, efter det her er sket. Det er skolens ansvar, at alle elever har det godt i skolen. Og skolen har pligt til at stoppe konflikter og mobning. Dine forældre skal ringe til skolen igen - det er vigtigt, at de fortæller, hvad der sker og der skal gøres noget. Eller måske har du en sød lærer, du kunne fortælle til, hvad der sker og hvordan du har det?

Jeg håber, at du snart kan gå trygt i skole og ud og handle ind igen. De voksne skal få løst alt det her, så du ikke længere skal være bange for at gå i skole.

Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat