Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Lavt selvværd, bliver set på som skrald

Hej jeg skriver fordi jeg er så ked af det, jeg græder næsten

hele tiden, og jeg er helt knust inde i men jeg prøver ikke at vise det når jeg er i skolen, kun når jeg er hjemme kan jeg græde om natten, eller bare når jeg er alene.
I skolen så er klassen delt op i 5 grupper alle har nogen de kan hænge ud med fjolle med og snakke med. Undtagen mig jeg er den eneste pige der bliver holdt udenfor og egonrert.

Jeg plejer at være sammen med nogle få piger, men de har flere gange sagt de ikke vil være sammen med mig og de syntes jeg hænger på dem. De har flere gange taget fat og sagt vi syntes du skal åbne mere op for os, fordi vi føler du ligesom er vores søster vi skal passe på istedet for en rigtigt veninde.

Jeg har prøvet med det svært fordi jeg er usikker, de har flere gange holdt mig udenfor og bagtalt om mig. Jeg føler mig dum. I klassen sidder jeg også helt alene og glor i skærmen, mens alle løber rundt og snakker sammen, jeg har prøvet at gå hen og snakke rundt med alle i klassen, men det som om der ikke er plads til mig. ingen vil have mig.

De betragtet mig som den stille pige, der er kun en pige i klassen som jeg griner og snakker med nogle gange det er meget sjovt faktisk. Men pigerne trækker hende væk fra mig.

jeg har snakket med mine lærer om det og de har flere gange snakket med dem, men de hadere mig mere for at jeg siger det til lærene,
mine forældre ved det også godt, de siger også til mig at jeg er en stille pige. og trøster mig, de siger jeg selv skal løse det fordi jeg er en stor pige nu, og forældre kan ikke blande sig i den slags længere det var kun i de små klasse.
hvad skal jeg gøre?
Hvordan åbner jeg mig mere op?
Er de dårlige og falske venner?
Hvordan får jeg et bedre selværd?
Hvordan kan jeg elske mig selv?
Hvad kan jeg gøre ikke for at være alene?

HILSEN DEN KNUSTE PIGE

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tusind tak for dit fine brev, hvor du så ærligt beskriver, hvordan du har det.

Det må have krævet meget mod af dig at skrive til BørneTelefonen og fortælle os om, hvad du føler. Du skal have hjælp, til at få det bedre. Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig.

Du beskriver hvordan din klasse er delt op, og at du ikke synes, du passer ind i nogle af grupperne i klassen.

Du har gået længe og følt dig udenfor. De andre bagtaler dig og siger også ting, der ikke er i orden. På mig lyder det faktisk som mobning. Derfor forstår jeg også godt, at du føler dig ulykkelig.

Når man bliver mobbet, kan man nemlig nemt komme til at tro, at man er forkert. Det mærker jeg også hos dig, når du stiller dine spørgsmål.

Men du er ikke forkert. Der skal være plads til dig.

Du fortæller så fint, hvordan nogle af pigerne gerne vil have dig med i deres gruppe, men ikke synes du er som de gerne vil have dig. Det må have været hårdt at få at vide, for alle er som de er, og det har man selvfølgelig ret til.

Når du beskriver dig selv, er du den stille pige, som måske lige stikker en finger i jorden og afventer lidt, inden du buser ud med hvem du er, og hvad du mener. Er det ikke lidt i den retning, du ser dig selv?

Man kunne måske beskrive dig som person, der er lidt introvert (indadvendt)? Det er sådan nogen, som ikke har et stort behov for at føre sig frem og vise ‘her kommer jeg’. Men det ved du måske godt allerede.

Det betyder ikke, at du ikke har lige så stærke meninger og værdier som dem, der er mere ekstroverte (udadvendte), eller at dine værdier i livet er mindre stærke og meningsfulde end andres – tværtimod. Måske holder du dem bare mere for dig selv. Kan du følge mig?

Der er en pige i klassen, du griner og snakker med nogle gange og har det sjovt med. Hvor er det dejligt at høre!

Måske skulle du spørge hende, om hun ikke har lyst til at I kunne ses uden for skoletiden? Du kunne invitere hende hjem en dag, eller I kunne aftale at gøre noget sammen I fritiden? Måske lyder det som en rar ting at glæde sig til?

Du skriver, at du synes de andre piger i klassen prøver at trække hende væk fra dig. Der må man sige, at det jo altid er pigens valg, hvem hun vælger at være sammen med. Men hvis I er sammen uden for skolen, vil det måske give jer en bedre chance for at lære hinanden at kende.

Og så kan hun bedre vælge, om hun faktisk ikke har mest lyst til at være sammen med dig? Er det ikke værd at prøve af?

Du lyder som en, der er rigtig rar at være sammen med, og som bare ikke lige har fundet det fællesskab, hvor de får øjnene op for den værdifulde person, du faktisk er. Det håber jeg snart må ske!

I en skoleklasse – og andre steder, hvor mennesker er samlet – vil det tit være sådan, at grupper dannes og opløses, personer glider ind og forsvinder ud igen.

Hvis man – som du – ikke rigtig synes, man hører til i nogen af grupperne, kan det godt se ud som om grupperne er fasttømrede og ikke ændres – men grupper kan ændre sig og give plads til nyt. Nogle gange er der bare brug for hjælp og nye rammer.

Du er stærk og giver ikke op!

Du gør allerede en hel masse for at ændre på din situation: Du fortsætter med at prøve at bryde igennem til dem og du beder om hjælp hos læreren og dine forældre, når det ikke lykkes. Nu har du også skrevet til os.

Det er så godt, at du søger hjælp hos os, når du ikke ved hvad du skal stille op. Nu har jeg givet dig nogle idéer til hvad du selv kan gøre, men det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er dit ansvar at løse helt alene.

Du har faktisk ret til en skolegang uden mobning.

Du har ret til at gå i en skole, hvor du trives og har gode forudsætninger for at lærer og være. Derfor er det også helt rigtigt at spørge dine forældre om hjælp, når det ikke er sådan på din skole.

Jeg bliver i tvivl om dine forældre forstår alvoren. De beder dig om at løse det selv.

De siger, at forældre ikke blander sig i sådanne ting. Har de mon forstået, hvordan du faktisk har det i skolen? At de andre bagtaler dig og du føler ingen vil have dig?

Hvis du ikke synes dine forældre lytter til dig, kunne du måske prøve at vise dem det brev, du har sendt til os. Her viser du så fint, hvordan det er at være dig.

Som voksen er jeg slet ikke i tvivl om, at du har brug for hjælp, når jeg læser det.

Du kan også vise dem vores svar. Måske vil de bedre kunne forstå, at det er alvorligt.

Du skriver også, at dine venner har svært ved, at du beder lærerne om hjælp. Det virker næsten som om, at det er blevet lidt værre, efter du har bedt om hjælp hos lærere. Men giv ikke op på, at skolen og lærerne kan hjælpe dig.

De voksne i skolen, skal sørge for, at alle har det godt i skolen og trives – også de lidt mere stille, som du selv synes, du hører til.

Måske du kan tage fat i en af læreren igen. Sig til dem, at samtalen først og fremmest skal være mellem jer. Det har du ret til! Fortæl læreren, at det ikke fungerer og det ikke har hjulpet. Det er også lærernes ansvar at tænke ud af boksen, hvis det de gør, ikke virker.

Måske kan du og dine forældre sammen tage et møde med dine lærere på skolen. Det er vigtigt, at du ikke står alene med det, når det påvirker dit selvværd og din selvtillid så meget.

Bliv en del af nye fællesskaber

Indtil det lykkes i skolen, kan det måske være en idé at kigge andre steder hen også. Jeg kommer nemlig til at tænke på, om det måske kunne være rart for dig at kende nogen, som du ikke er sammen med i skolen?

Hos Ventilen (ven-til-en) kan du møde andre unge, der har det ligesom dig.

Du vil møde frivillige og andre unge, som kender til at være ensom og til at være genert.

I mødestederne laver man forskellige aktiviteter sammen fx spiller spil, går i biffen eller laver mad. Find et mødested tæt på dig og læs mere om de forskellige tilbud.

Det gode ved at være med i andre fællesskaber end det i skolen er, at du gør dig mindre sårbar hvis du nogle gange føler dig lukket ude af klassens grupper.

Der sker også nogle gange det, at når man føler sig accepteret og er en del af en gruppe et sted, ranker man ryggen lidt og får mere selvværd.

Dermed får man også mere mod til at komme på banen andre steder og måske blive en del af andre grupper, fx i skolen. Kan du følge mig i det?

Det Mentale Motionscenter har også en række øvelser og råd til hvad man selv kan gøre for fx sin ensomhedsfølelse. Måske du har lyst til at kigge lidt på det og prøve noget af det af?

Kære du, jeg håber du har fået mod på at prøve nogle af mine forslag af, og at du snart må blive en gladere pige igen, for det fortjener du virkelig.

Hvor er det modigt af dig at have skrevet ind til os. Det viser bare at du har viljen til at kæmpe for at få det bedre.

Hvis der er noget du mangler at tale om, så er du altid velkommen til at ringe ind til os på 166 111. Vi sidder altid klar til at lytte. Eller skriv til os.

Kærligst BørneTelefonen

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat