Brev

Jeg føler at jeg er blevet sindssyg.

Hej
jeg er en pige på 15 år.
jeg har nu i 4 måneder gået rundt og følt at jeg er sindssyg.
det hele startede med at jeg den først måned af 9. klasse gik rundt og stressede mig selv fuldstændig. jeg har tænkt rigtig meget på klimaet og jeg er generalt en pige der overtænker ekstremt meget.

da den måned var gået blev jeg så ramt af et migræne anfald (det kommer so regel når jeg har været stresset). nå men jeg kom over mit anfald som var om fredagen. da jeg så vågnede lørdag føltes alt bare helt forkert. jeg var sindssygt udmattet og jeg følte at jeg gik ved siden af mig selv, men min far som også har døjet en del med migræne tidligere sagde at det var normalt.

efter det begyndte jeg bare at blive ekstremt trist. jeg mistede glæden ved alt det jeg har været glad for før, og mine tanker kørte med 200 i timen non stop. jeg blev voldsomt bange for at have en psykisk sygdom, og jeg ved faktisk ikke rigtig hvor det kommer fra men det plager mig stadig. Jeg har også en rigtig dårlig vane med altid at google når der er noget der føles forkert. det har på ingen måder hjulpet mig.

så jeg gik de her 3 måneder med skiftende tanker om hvorvidt jeg havde både ADHD, depression, angst, bpd og alt muligt andet. det er noget der virkelig er begyndt at gøre mig ked af det, og jeg vil bare gerne være normal ligsom de andre.

jeg har også i denne periode haft nogle få tudeture, et par hvor jeg åbnede op til min mor og sagde at jeg var bange for om jeg fejlede noget og at jeg gerne ville prøve at komme til psykolog. jeg har også snakket med en af mine veninder men jeg tør ikke rigtig åbne op til dem, hvis de nu siger at jeg er syg hovedet eller et eller andet.

Når jeg sidder og tænker på at starte til psykolog kan jeg også mærke at jeg igen bliver rigtig bange for at fejle noget. jeg er simpelthen så FUCKING bange for at være psykisk syg. Det er også tanken om at folk ser ned på mig da jeg er en kæmpe perfektionist, der rammer mig.
jeg går meget alene med mine tanker da jeg føler at jeg ikke kan åbne op til hverken forældre eller venner.
fordi at jeg i sidste ende er pisse bange for at blive dømt og sat i en kasse jeg ikke føler jeg tilhøre.

det skal lige siges at jeg både har prøvet at meditere og vejrtrækningsøvelser, men det er som om det kun hjælper når jeg snakker med noget om det.

jeg er på ingen måder derude, hvor jeg gør mig selv ondt eller det der er slemmere, det kunne jeg aldrig drømme om. nogle gange tænker jeg også om det er noget i min barndom der rammer mig nu, men jeg har ikke oplevet noget i min barndom som jeg føler er traumatiserende. jeg har dog haft nogle meget strenge forældre og mine forældre har også altid arbejdet rigtig meget, så det er tit mig og min søster er alene hjemme, men det føler jeg ikke gør noget indtil nu hvor mine tanker går amok.

jeg vil jo hellerikke på nogen på sige at mine forældre har decideret givet omsorgssvigt, det synes jeg er sindssygt at tænke og jeg bliver ked af det når jeg tænker at jeg overhovedet skænker det en tanke, mine forældre er sindssygt kærlige og jeg elsker dem rigtig højt, men pga. det store press jeg har følt fra dem så føler jeg ikke at jeg kan åbne op til dem.

jeg håber virkelig at jeg kan få nogle råd. jeg er sindssygt trist og jeg vil bare gerne være glad igen, og føle at jeg lever 100%.
vil i ikke godt hjælpe mig.

venligste hilsner c….

Pige, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære C

Hvor er det godt, at du skriver, for jeg kan fornemme, at du har det skidt og at du føler dig alene med alle dine tanker.

Der er mange der skriver til BørneTelefonen om det at havde det skidt, at overtænke og være bange for at være psykisk syg. Det er heller ikke unormalt, at google sine symptomer og som du skriver, kan det også være med til at forstærke tankerne, da man så kan blive bange for om man har forskellige diagnoser.

Jeg vil gøre hvad jeg kan for at give dig et forslag til, hvad du kan gøre for at få hjælp til at få det bedre.

Du skriver, at du har talt lidt med din mor og en veninde om, hvordan du har det. Jeg synes det er godt, at du har taget lidt hul på det over for andre. Det viser, at du har modet til at snakke med andre om, hvad du tænker og hvad du er bange for. Det er også helt normalt at være bange for hvad andre tænker, men måske vil du opleve, at andre også sommetider kan have det skidt og have brug for at snakke med andre om det.

Du skriver også, at det kun hjælper, når du snakker med nogen om det. Det hører jeg også fra andre, at de oplever, at det hjælper at sige det højt, fordi det så kommer ud af hovedet.

De fleste af os vil igennem livet opleve perioder, hvor vi har det svært psykisk og en gang i mellem, kan vi også have behov for at få hjælp til at håndtere svære følelse og tanker. Det at have det skidt behøver ikke at betyde, at du har oplevet traumatiserende ting i din barndom eller at dine forældre ikke er har været kærlige overfor dig.

Mit forslag til dig vil være, at du finder en voksen du kan snakke med om, hvordan du har det. Det kan være du skal tale med din mor eller far om de tanker du har eller f.eks. en lærer, sundhedsplejersken på din skole eller en anden voksen, du er tryg ved.
Jeg tænker på, om det kunne være en idé, at du siger til din mor eller måske begge dine forældre, at du har noget vigtigt, du gerne vil snakke med dem om? Hvordan ville det være for dig? Du kan jo fortælle, at du har skrevet her til BørneTelefonen, som har foreslået dig, at I får en snak om hvordan du har det og alle de tanker du har.

Jeg ved at mange har det ligesom dig og jeg har mødt mange der kommer godt igennem det enten ved at snakke med venner og familie om det eller ved at få hjælp fra f.eks. en psykolog, som du selv skriver om.

Jeg håber, at du kan bruge mit forslag og jeg håber at du snart får det bedre.

Mange kram fra BørneTelefonen

bange for at ende alene

Lavt selvværd, bliver set på som skrald

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her