Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Selvskade og mærkelige tanker…

Hej børnetelefonen…

Jeg er begyndt at cutte… Jeg ved ikke hvorfor… Jeg har før haft en periode (ca et år siden) hvor jeg var ked af det hver eneste dag.. Jeg græd hver aften.. Det er så blevet ‘bedre’ nu… Siden dengang har jeg altid følt at jeg ikke var HELT glad.. Der var altid et aller andet galt.. Jeg var på en måde “afhængig” af gråd.. Jeg VILLE græde..

Så hørte man om alt det med selvskade, spiseforstyrrelser, mobning..Jeg VIL gerne mobbes, jeg vil have spiseforstyrrelser, jeg vil cutte.. Og jeg forstår det ikke.. Fordi, hvem vil det? – det vil jeg…

Det her er virkelig grænseoverskridende at skrive, men here we go:

Jeg så sådan en video om folk der døde og vågnede op igen, de havde set Jesus.. Jeg har aldrig rigtig troet på kristendommen, men nu gør jeg.. På en måde.. Den dag jeg så videoen blev jeg GLAD, rigtig glad.. Alt gik som det skulle, jeg kunne pludselig lide mad som jeg ikke kunne før, alt begyndte at gå GODT – i to dage..

Efter det begyndte jeg ikke at frygte døden, jeg var ikke bange længere.. (Før jeg så den video troede jeg på at den verden vi lever i ikke var virkelighed… Det var en pæn hård tanke at bære..) og ikke at være bange for døden at næsten værre end at frygte den… Jeg har fortalt min ven om det meste, og det hjælper lidt at have en at snakke med tingene om, jeg har ikke så meget mere end 1 til 2 venner…

Jeg har ikke rigtig nogle venner i skolen.. Nå, men tilbage til døden – jeg begyndte så at tænke “men så kør mig da bare over.” “Then just kill me” – tanker som det.. Jeg er ikke GLAD for at leve mere… Jeg har det ikke så godt hos min far.. Jeg taler ikke så meget..

Jeg begyndte at cutte for ca 3 – 4 dage siden… Jeg startede med at bruge min mors kontakt linse-æske-indpaknings ting – det var det eneste skarpe på badeværelset, så idag er vi hos min mors kæreste, han har et barberblad, så jeg brugte det.. Jeg har tænkt over at gøre det længe… For nogle uger siden havde jeg ALDRIG troet at jeg ville gøre det her!

Men jeg kan ikke lide at jeg gør det – for jeg har ikke nogen grund, har jeg? – det føler jeg ikke… Men jeg har LYST til at gøre det! Jeg har ikke lyst til at stoppe igen. Jeg tror godt jeg kan stoppe, men jeg har bare ikke lyst.. Jeg prøver at få en spiser forstyrrelse, fordi jeg vil gerne have en.. Det virker bare ikke… Jeg vil gerne blive mobbet.. – så ville jeg i det mindste have en grund til at græde…

Lige nu er det nat, og jeg er VIRKELIG bange! Jeg er nærmest bange for alt.. For at dø, for at der er nogen i huset, for at der lige om lidt vil vise sig noget uhyggeligt på min skærm, for at det her ikke er en rigtig verden, for at jeg ligger mig til at sove, og ikke vågner op igen..

Men alligevel har jeg ikke lyst til at leve.. Jeg et så bange.. Jeg vil gerne græde, men kan ikke…

Hvad er der galt med mig? Det MÅ være noget galt, ingen ønsker sig jo alle de her ting??…

Undskyld at det her blev lidt rodet…

Men jeg håber virkelig i kan hjælpe..

Hilsen pige på 13 år…

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Det lyder til, at der er mange ting, som optager dig lige nu, og måske kan det også være svært at finde hoved og hale i, hvad der gør, at du har det sådan. I sådanne situationer er det vigtigt at få hjælp af andre, så situationen kan blive anderledes.

Alle de tanker, du skriver om, giver en fornemmelse af, at du nu er i en situation, hvor du er ked af det, og at det giver frustration ikke at have en forklaring på, hvorfor du egentlig har det sådan. Måske er det derfor, du får tanker om mobning og spiseforstyrrelse? Nogle gange kan man ikke selv forklare, når noget føles forkert, eller hvorfor man er ked af det. Det kan hænge sammen med mange ting. Det er sejt gjort af dig, at du har fortalt det til din ven. Jeg tænker, at det er vigtigt, at også du får talt med en voksen om det.

En mulighed er at tale med en af dine forældre, din vens forældre eller den lærer, du er mest tryg ved. Nogle gange kan det være svært at få sagt, hvordan man har det, og for nogen kan det være en hjælp på forhånd at tænke over, hvad man kan sige. En mulighed er også at vise det brev, du har skrevet herind. Hvilken voksen tror du, det vil være bedst at tale med, og hvornår vil være et godt tidspunkt at tale på?

En mulighed er også, at du kontakter din egen læge, som vil kunne rådgive dig i, hvem der kan hjælpe dig i den her situation. En start kan være at bestille en tid. Ellers er en mulighed at få kontakt til den psykolog, der er på din skole. Enten kan du få kontakt til psykologen gennem dine forældre eller en lærer. På nogle skoler kan man også selv gå ned til psykologen på bestemte tidspunkter eller aftale en tid. Både lægen og psykologen kender til, at man kan have det, som du fortæller om, og de vil derfor kunne hjælpe dig.  

Jeg har talt med andre, som gør skade på sig selv i et forsøg på at håndtere den måde, de har det. Det er rigtig godt, at du reagerer på det ved at skrive herind. Måske har du lyst til at kigge på denne hjemmeside, hvor der står mere om selvskade og hvordan du kan få hjælp – måske kan det være rart for dig at læse om: www.selvskade.dk

Stor krammer til dig fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat